Ole Ritter og Løkkes cykelvenner beskriver, hvordan statsministeren er, når det går op ad bakke
Blikket er tomt, fråden står om munden, og benene bliver som bly.
De har alle sammen prøvet den ensomme kamp på bjerget; Bjarne Riis, Miguel Indurain og Lance Armstrong.
Og nu også Lars Løkke Rasmussen fra Græsted.
- Jeg kan se, at det er op ad bakke. Men jeg ved med mig selv, hvilken plan jeg kører efter, og nu er målet at nå op på den næste bakketop, lød det stålsat fra Løkke, da han hjemvendt fra ferie stillede op til tæsk fra pressen.
Nu skal han i den grad selv vise, om han har benene til at nå toppen på egen hånd, ,og Søndagsavisen har bedt Løkkes to cykelkammerater, de tidligere professionelle ryttere Ole Ritter og Jens Veggerby, om at forklare, hvordan Lars Løkke er, når det går op ad bakke.
- Det er en horribel belastning, fordi han ellers føler sig så stærk og aggressiv. Ofte bliver man båret op ad bjerget af publikums begejstring. Man bliver klappet til succes. Men der er en horde af rygklappere, der svigter nu, hvor succesen er mindre, lyder analysen fra Ole Ritter.
Jens Veggerby bakker op.
- Mange knækker nakken. Men i vores statsminister har vi en robust lille kanonkugle, der kan og vil nogle ting. Men det er klart, at man kan gå kold rent psykisk, hvis man hele tiden bliver mødt med beskyldninger, siger han og understreger, at pressen bliver hans værste konkurrent.
- Inden for cykelsporten kommer der jo også nogle helt vanvittige overskrifter en gang imellem. Og der kommer det an på, hvordan man er som menneske. Lars er god til at sige: 'Ja ja, videre. Jeg ved, hvad kendsgerningerne er'.
Det er dog ikke dopinganklager, Lars Løkke slås med. Flere Venstre-topfolk er begyndt at tvivle på, om han når op inden for tidsgrænsen - om han kan køre Venstres hold til sejr ved næste folketingsvalg.
Og det kan godt være, at hans cykelkammerater tror på den lille slider, men det er trods alt resultaterne på den politiske arena, der tæller.