Læs avisen online

Har din mave stress?

Uregelmæssige måltider og dårlige madvaner. Det er ikke så underligt, hvis din mave gør oprør. Se, hvordan du får styr på en stresset mave.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Har din mave stress?

Fra møde til møde, høje krav om resultater og dårlige madvaner.

Det er ikke så underligt, hvis en hektisk og stresset hverdag får din mave til at gå helt i baglås.

Cirka 10 - 15 procent af alle svenskere er plaget af maveproblemer. De typiske symptomer er er oppustethed og sure opstød, skriver netavisen Chef.se.

10 veje til en afstresset mave

Nina Ahm, der er kostrådgiver og forfatter til bogen 'Kostrådgiverens kogebog', giver her 10 tips, som din mave vil takke dig for:

1. Sørg for at få en god og stor morgenmad. Morgenmaden danner grundlaget for dit humør, dit blodsukker og din forbrænding resten af dagen.

2. Vælg god og nærende morgenmad, og spis den i fred, mens du samler tankerne og lader dine batterier op.

3. Spis regelmæssige måltider og vælg produkter, der giver masser energi, og som er lette at forbrænde.

4. Spis vandopløselige fibrer som for eksempel havregryn. De er milde ved en følsom mave.

5. Drik kun kaffe i moderate mængder.

6. Undgå meget fed mad, hvidt brød og sukker.

7. Nogle maver er følsomme over for fibre. Forsøg i en periode at skære ned på bælgplanter, rå grøntsager og fuldkorn, og se, om det virker.

8. Reducer indtagelsen af alkohol.

9. Din mave kan være urolig, fordi du er allergisk eller intolerant over for gluten eller laktose. Drop først gluten i to uger, og se om det virker. Og prøv så at undgå laktose i to uger, og se, om det virker.

10. Drik kamillete. Det virker beroligende og krampestillende på maven.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?