En annmeldelse om vold førte til, at politiet stod klar da et fly fra Grønland landede
En onsdag aften i januar blev politiet kaldt ud til et fly fra Grønland, som var på vej til at lande. Anmeldelsen gik på en voldelig passager.
- Vi blev underrettet, mens flyet stadig var i luften, så da flyet så ankom klokken 22.00 stod vi klar, siger Kaj Lykke Majlund, vicepolitiinspektør i Kastrup Lufthavn.
- Det viser sig så, da vi kommer derud, at der er tale om fire grønlandske søfolk, som under rejsen, uden flypersonalets vidne, havde suppleret serveringen af spiritus med egen medbragt spiritus. Så de var blevet godt beruset og højrøstet.
Der var dog ikke tale om nogen form for vold som først antaget. Så kaptajnen ønskede ikke at lave en anmeldelse på de fire grønlændere. Som der står i den senere politirapport: Så blev de fire uden problemer – udover balancebesvær - fulgt ud af lufthavnen.