Tænk har testet 11 barnestole og flere dumper på centrale områder som holdbarhed, sikkerhed og ergonomi.
Fem høje barnestole får karakteren under middel. Det svarer til knap halvdelen af de stole Forbrugerrådets blad Tænk har testet.
De dårlige resultater skyldes blandt andet problemer med materialer og konstruktion. Næsten halvdelen gik i stykker under testen, mens andre var faretruende tæt på at vælte.
Også komforten var ringe. Små sæder, dårlige rygstøtter eller manglende fodstøtte kan gøre, at stolen er decideret ubehagelige for barnet at sidde i. Mange af stolene har også huller eller revner, hvor barnets fingre kan blive klemt og sidde fast.
Således ender to stole fra Babysam i bunden af testen på grund af dumpekarakterer i blandt andet sikkerhed og holdbarhed.
Faktisk er det kun den evige klassiker Tripp Trapp, der består i alle områder af testen.
Se alle test af produkter til børn her