Hver fjerde 15-årige dreng og pige ryger - forebyggelsen halter
Selv om rygning er den største dræber, så er der fortsat masser af unge, der synes, at det er sejere med en smøg dinglende i mundvigen, end at skodde den.
Hver fjerde dreng og pige på 15 år ryger enten dagligt, ugenligt eller en gang i mellem, viser tal fra den såkaldte Skolebørnsundersøgelse, der siden 1988 har målt de unges rygevaner med fire års mellemrum.
- Det er afgørende at målrette indsatsen mod at forhindre de unge i at starte med at ryge, siger forskningsleder Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed, der har indsamlet tallene.
Hun opfordrer til, at der kommer meget større fokus på de unges rygning.
- Kommunerne kan gøre en meget større indsats for at få de unge til at holde op med at ryge. Men det virker som om, de synes at stoffer og alkohol er vigtigere end de unges rygevaner. Men problemet er, at hvis man begynder at ryge i alderen 15 til 19 år, så tyder alt på, at man fortsætter hele sit liv, fortsætter hun.
Poul Dengsø, der er projektchef på Kræftens Bekæmpelses antiryge-kampagne, X:IT, er enig i, at det går mere end trægt med at få fat i de unge.
- Vi har forsøgt at lokke kommunerne med på nogle systematiske tiltag over for de unge, men de siger, at de har rigeligt at se til i forvejen, og ikke kan påtage sig en opgave, der ikke er deres ansvar, siger han.
Kampagnen, der blev sat i gang sidste år retter sig mod folkeskolerne, der modsat for eksempel sygehusene ikke er røgfri områder.
Tallene fra skolebørnsundersøgelsen viser også, at der er en markant social ulighed blandt de unge rygere.
17,1 procent af drengene fra de lavere sociale klasser ryger mod kun 7,8 procent fra de øverste sociale lag. For pigernes vedkommende er tallene 14,3 procent mod 7,3 procent.
- Der har altid været en social ulighed i rygevanerne, men den bliver mere og mere tydelig, fordi der er blevet færre rygere generelt, siger Poul Dengsøe, der mener, at vejen til at bfå fat i de sidste rygere er ved en blanding af skrappere rygeregler, højere priser og lokale målrettede initiativer på de enkelte folkeskoler.