Læs avisen online

Test: Sko sætter fodspor af krads kemi

En test af 21 par lædersko viser, at alle indeholder problematiske stoffer

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Test: Sko sætter fodspor af krads kemi


Test: Sko sætter fodspor af krads kemi

Lædersko indeholder metaller og kemiske stoffer, der kan belaste miljøet og fremkalde allergi. Det viser en ny undersøgelse, den svenske naturfredningsforening, Naturskyddsföreningen har lavet i samarbejde med miljøorganisationer i de skoproducerende lande Sydafrika, Uganda, Filippinerne, Indien og Hviderusland.

Store mærker som Vagabond, Timberland og Converse indgik i testen. I alt 21 par sko blev testet for metaller som kviksølv, krom og arsenik. I alle par fandt Naturskyddsföreningen metaller. Især det allergifremkaldende metal krom blev fundet i store mængder.

Desuden fandt svenskerne giftstofferne arsenik, bly og kviksølv i enkelte af skoene. Og i et enkelt par fandt de endda formaldehyd og et andet kræftfremkaldende middel.

Når den kradse kemi kan blive optaget gennem huden, mens almindelig kontakt med huden kan det føre til allergi. Når skoene er udtrådte og smidt ud, ender kemikalierne i naturen.

Formålet med testen var at gøre opmærksom på al den problematiske kemi, der bruges under produktionen af lædersko.

Se hele testen her

Gode råd til køb af sko

Informationscenter for Miljø og Sundhed har følgende fem råd, hvis du vil undgå krads kemi i dine lædersko:

1) Køb økologiske sko eller sko fremstillet af genbrugsmaterialer
2) Vælg læder der er vegetabilsk garvet
3) Spørg om producenten er miljøcertificeret
4) Vælg sko med såler af naturgumme frem for PVC
5) Skomageren kan give mange sko et nyt liv - så måske behøver du slet ikke købe nye

Se alle test af tøj og produkter til personlig pleje her




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?