Læs avisen online

Kvinder overser formuer i klædeskabet

Mere end hver tredje kvinde ved ikke, hvad deres klædeskab og smykkeskrin gemmer af værdier

Foto: Codan
Foto: Codan


Kvinder overser formuer i klædeskabet

Mange kvinder er flittige shoppere, og det er ofte ikke småpenge, der ryger over disken og videre hjem i klædeskabet.

Men mange har svært ved at vurdere værdien af de personlige ejendele, som klædeskabet og smykkeskrinet gemmer på. En undersøgelse fra Codan gennemført af YouGov Zapera blandt 543 danske kvinder i alderen 25-64 år viser således, at hele 36 procent eller mere end hver tredje kvinde ikke ved, hvad værdien af deres personlige ejendele er.

For mange penge

De adspurgte anslår, at værdien af deres personlige ejendele som tøj, tasker, ure og smykker ligger på alt mellem mindre end 10.000 kroner til over 500.000 kroner.

Alligevel siger 91 procent af de adspurgte kvinder, at de oplever at være tilstrækkeligt forsikrede på deres indboforsikring.

- Vi råder vores kunder til jævnligt at kontrollere, om de er korrekt forsikret og opfordrer dem til at tjekke deres indbosum. Særligt når det gælder smykker, oplever vi, at kvinderne ofte bliver overraskede over det høje beløb, som deres smykker og bijouteri samlet set løber op i. Der kan altså være mange penge at hente, hvis man sørger for at gøre sin formue op, før uheldet er ude, siger Niels Østergaard, skadechef hos Codan.

Gælder også mænd

Mette Reissmann, forbrugerekspert, mener, at også mænd roligt kan løbe deres effekter igennem.

- Jeg er altid tilhænger af, at man er korrekt forsikret, og det gælder begge køn. Undersøgelsen fra Codan fokuserer på kvinderne, men jeg er meget overbevist om, at det samme billede vil gøre sig gældende, hvis du spurgte en mand, om han var klar over værdien af det værktøj, han har i skuret og garagen, hans spil, spilkonsoller og andre gadgets, siger Mette Reissmann.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?