Jeg ville aldrig stille op i X Factor

Pernille Rosendahl er i musikbranchen kendt for at gå sine egne veje. Med bandet Swan Lee tog hun kampen op med de store pladeselskaber og finansierede selv deres egen plade.

Siden Swan Lee blev opløst i 2005, har hun og kæresten Johan Wohlert dannet gruppen The Storm.

Og senest har hun indtaget en af de tre stole i dommerpanelet i dette års udgave af X Factor.

Hvad har været dit bedste karrieretræk?

- At gøre tingene selv. Jeg spekulerer meget over, hvad der er det rigtige for mig selv, og jeg har haft svært ved at overgive en masse beslutninger til andre mennesker.

Hvad har været den største udfordring i din karriere?

- Det er at finde balancen mellem mine styrker og svagheder. Jeg kan ikke gøre alt selv, og det er vigtigt, at jeg spørger om hjælp på de områder, hvor jeg ikke er stærk.

Hvad er din største præstation?

- Jeg er stolt af at have udgivet to plader med Swan Lee og to med The Storm.

Er der noget, du ville have gjort anderledes?

- Jeg har været meget forsigtig på nogle områder og varsom med at indgå i samarbejder. Men det har også gjort, at jeg har passet meget på mig selv og ikke sagt ja til den første den bedste pladekontrakt eller den første manager, der lovede guld og grønne skove. Jeg har en sund skepsis over for andre mennesker. Det er sikkert noget nordjysk.

Hvad bliver anderledes i X Factor i år?

- Jeg vil lægge meget vægt på at sige til dem, jeg skal arbejde med, at den hellige gral ikke er velforvaret, bare fordi man stiller op i et tv-program. De skal stadig kæmpe for deres ret som kunstnere efter X Factor.

Det kræver meget vilje, hvis man vil det på lang sigt. Og så er det mit håb, at det kommer til at handle mere om deltagerne. Jeg ved godt, at det er en del af programmets grundlæggende dna, at der er nogle kendte personligheder, som alle har noget at sige. Det er også okay, men det der med mudderkastning blandt dommerne er ikke det, jeg tror på, og det er ikke det, jeg står for.

Hvad kan du bidrage med?

- Jeg har haft en lang og snørklet vej ind i musik, derfor kan jeg bidrage med erfaring set indefra som artist, mens de to andre dommere er producere.

Kan man undgå den lange og snørklede vej?

- Det er jeg ikke sikker på. Og hvis man vil være musiker, skal man gøre sig klart, at man skal være forelsket i den vej. De, der forstår, at det er en hel pakke, man skal kunne favne, kan nå langt. De, der tror, at hvis bare man opnår berømmelse, så kan det tage dem en masse steder hen, de kommer ikke udenom, at man skal have ydmyghed over for faget, for det er det, der driver dem frem i sidste ende.

Tror du, at du selv ville gå videre og vinde?

- Jeg ville aldrig stille op i X Factor. Det er jeg alt for genert til. Jeg er heller ikke sådan en, der blomstrer på ti sekunder.

Hvorfor har du sagt ja til at være dommer?

- Det giver mig en mulighed for at kommunikere ud, hvad det vil sige at være en kunstner, der har gået en lang vej. Og at det ikke handler om at blive kendt og tjene en masse penge, for det gør de færreste musikere. Det at stille sig op i et talentshow bringer dig ikke nødvendigvis derhen, hvor du gerne vil være. Det kan være en kæmpe hjælp på vejen, men der vil også være en hel masse forventninger til de deltagere, der klarer sig godt. Det skal de også kunne håndtere.

Hvad kan gøre dig irriteret arbejdsmæssigt?

- Langsom kommunikation. I musikbranchen kan det godt være svært at hive nogle svar ud af folk.

Hvad gør dig så glad?

- At det er et fag, hvor der er mange følelser med i.

Hvad er din største styrke?

- Min viljestyrke til at ville gøre tingene på min egen måde.

Din største svaghed?

- Min viljestyrke til at ville gøre tingene på min egen måde.

Hvilken ting er du mest glad for?

- Min iPhone. Jeg er en skabsnørd med sådan nogle ting. Jeg elsker at få en ny gadget og så læse brugsanvisningen. Det kan jeg hygge mig med i mange timer.

Hvad laver du om ti år?

- Jeg spiller stadig musik, men jeg har en drøm om at tage en sygeplejeuddannelse på et tidspunkt. Det er et fag, jeg har utrolig meget respekt for, og jeg kunne godt tænke mig at arbejde med noget diametralt modsat af det at være kunstner. Det er en meget fin rolle at sætte andre før sig selv og være der for andre.