En sømand fra polen var så beruset i lufthavnen, at han hverken kunne komme med flyet, gå ved egen hjælp eller holde på vandet.
Lufthavnspersonalet nægtede mandag den 16. december en mand fra Polen ombord på flyet, da han var alt for fuld. Den 54-årige polak var så beruset, at han efterfølgende havde ualmindeligt meget besvær med selv at gå fra gaten.
Politiet blev tilkaldt og anholdte manden på grund af hans beruselse. Da betjentene tog fat i ham, opdagede de, at hans tøj var helt vådt af urin. Først ville manden slet ikke tage imod det det tørre tøj, som politiet skaffede ham fra Frelsens Hær på Hørhusvej på Amager. Til sidst gav den polske sømand sig og trak i det tørre sæt tøj. Han fik lov at sove rusen ud i arresten, før han blev løsladt igen.