Læs avisen online

5 ord du skal undgå på jobbet

Ordet 'man' er en måde at beskytte sig selv på. Sig 'jeg' og signalér, at du står ved det, du siger

Foto: colourbox
Foto: colourbox


5 ord du skal undgå på jobbet

Hov. Fik du også sagt noget til en kollega eller din chef, som blev modtaget og tolket helt anderledes, end du mente det.

Livscoachen Emma Phil fra Sveriges største karriernetværk, Shortcut, mener, at mislykket kommunikation ofte hænger sammen med, at vi bruger de forkerte ord.

1. Ikke

Hjernen tænker og skaber en sandhed ud fra billeder. Benægtelser fungerer dårligt, når man skal skabe billeder.

Vær foreksempel 'glad' i stedet for 'ikke at være irriteret'. Og vær 'rolig' i stedet for 'ikke at være urolig'.

2. Men

To sætninger, der er bundet sammen af et 'men', kan miste både betydning og indhold, hvis de ikke er sat sammen på den rigtige måde.

Vurdér om mening og indhold kommer bedre til sin ret, hvis du erstatter 'men' med 'og'.

3. Man

Mange beskytter sig selv, søger respons og godkendelse fra andre ved at gemme sig bag ordet 'man'.

Ved at bruge 'jeg' i stedet for 'man' viser du, at du står inde for det, du siger.

4. Måske

'Måske' sniger sig ind i manges tale, uden at vi tænker over det.

Du skal være opmærksom på, at det kan sende et signal om uklarhed og usikkerhed til modtageren, når du bruger ordet 'måske'.

5. Skal

Prøv at bytte ordet 'skal' ud med 'vil'. Det er langt mere lystbetonet og stimulerende i modsætning til 'skal', der er mere tyngende og besværligt.

I virkeligheden er det få ting ting vi 'skal', så brug det kun, når det er absolut nødvendigt.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?