Læs avisen online

17 kommuner sætter boligskatten op

Trods faldende boligpriser må hver boligejer i gennemsnit slippe ekstra 500 kroner i grundskat i år

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


17 kommuner sætter boligskat op

Selv om boligpriserne rasler ned, kommer boligejerne til at betale mere i såkaldt grundskyld i år end sidste år. Det viser en opgørelse, som Realkreditrådet har foretaget. Grundskyld er en skat, som boligejere betaler af grundens værdi.

Den højere skat skyldes dels, at 17 ud af de 98 kommuner har hævet grundskylden og dels, at grundværdierne, som skatten beregnes af, skønnes at stige.

Det sidste kan virke noget paradoksalt i lyset af de faldende huspriser. Men det skyldes, at grundskylden i 2010 beregnes på baggrund af den offentlige vurdering fra 2007.

Den næste offentlige vurdering, der er på trapperne og som formentligt vil sænke grundværdierne, får først effekt på grundskylden for 2011 og 2012.

Mest i Hjørring

Den største stigning i grundskyldspromillen for 2010 står Hjørring kommune for. Her stiger den gennemsnitlige grundskyld med 33 procent. Det svarer til, at kommunens boligejere hver skal betale ekstra 1.300 kroner i år.

Blandt de øvrige kommuner med de højeste procentvise stigende i grundskylden er bl.a. Køge, Skanderborg, Lejre og Køge. Her stiger grundskylden med henholdsvis 28, 25, 19 og 17 procent.

14 milliarder kroner

Realkreditrådet har beregnet, at landets kommuner samlet opkræver grundskyld for ca. 14 milliarder kroner i 2010. Det giver et gennemsnit på 8.700 kroner per ejerbolig i 2010 mod 8.200 kroner i 2009.

Størst grundskyld i kroner og øre - 28.800 kroner i gennemsnit per ejerbolig - betales i Rudersdal kommune. Grundskylden er ikke omfattet af regeringens skattestop. Det er dog et krav, at den skal ligge mellem 1,6 og 3,4 procent.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?