Favilla: Årtusindskifte i Berlin - alt gik galt!

Find fly og hotel

Årtusindskiftet var noget meget særligt og det skulle fejres, heri var vi alle enige. Men hvor skulle vi dog tage hen, for at få en minderig aften.

Vi var 12 venner, som ville finde på noget sammen - ikke alt for dyrt - og valget blev Berlin. Vi købte en busrejse, hvori et nytårsarrangement var inkluderet. Men nogle dage inden vi skulle rejse fik vi at vide, at hotellet hvor vores nytårsarrangement skulle være, ikke var færdigbygget, men at de havde fundet et andet sted. Vi valgte at rejse.

Mod Berlin

Humøret var højt, da vi startede fra København - for det kunne ikke undgå at blive alle tiders.

Vi ankom til Berlin, hotellet var fint. Vi fik et par timer til omklædning, hvorefter bussen ville køre os ud hvor festen skulle være. Alle 45 passagerer mødte fine og pudset op ved bussen, og nu ville vi ud at feste.

Vi kørte og kørte ud af byen. Til sidst spurgte vi chaufføren, 'hvor skal vi hen?' Først da fik vi at vide, at festen nu var henlagt til en mindre forstad.

Ok, vi var stadig på, men da bussen kort tid efter holdt udenfor en ynkelig tysk kro i en forstad, blev vi ret negative. Og det blev alt sammen værre. Det var en tysk "knejpe" af værste slags.

De sagde, at vi skulle være i et rum for os selv, det viste sig at være en garage uden vinduer og med en garageport. De havde ganske vist malet rummet, men bænkene var brædder og meget smalle og flere fik revet deres fine tøj i stykker. ..... Da vi havde siddet lidt og fået et glas vin kom maden - en kæmpe gryde med røde pølser - da havde vi fået nok og uden at røre maden ønskede vi at komme tilbage til byen.

Det var der en del problemer med, og det var selvfølgelig på grund af penge, da 45 mennesker som pludselig ikke vil spise helt sikkert indebærer mange penge. Efter chaufføren havde haft en del snak i telefon, kørte han os tilbage til hotellet.

Nu skulle vi i byen at finde mad. Jeg tog mine snørestøvler på til min sorte tylskjole og så var jeg klar. Hurtigt stod det klart, at der ikke var ledige pladser nogen steder - Berlin var fyldt med gæster.

Flere timer uden mad, så besluttede vi os til at tage til Brandenburger Tor, hvor fyrværkeriet skulle være, og så måtte vi finde et sted at spise senere.

U-bahn stoppede

Vi måtte tage U-bahn, for det var et stykke væk. Nu var der nogle, der ikke turde gå ned i U-bahn Nytårsaften og selskabet blev delt i flere grupper.

Jeg var i den gruppe, som gik ned. Alt vel toget kørte, og ligesom vores Metro til Lufthavnen, kørte dette tog først under jorden og siden ovenpå.

Efter ti minutter gik toget i stå, vi var lige kommet op, men da der var tåge og mørkt, kunne vi ikke se noget. Dog var vi højst 7 minutter fra Brandenburger Tor. Her stod toget i 50 minutter, mens togene kørte forbi på begge sider, så vi kunne ikke hoppe af.

Intet kunne vi se af fyrværkeriet og som tiden gik, gik der også panik i flere passagerer. I starten underholdt en på guitar og vi drak champagne og andet, som vi havde med.

Faktisk delte vi med vildt fremmede, og det var en fin oplevelse. Senere blev flere panisk og frygtede, at et tog ville køre op i os. Mærkeligt den tanke fik jeg aldrig, men den var jo meget nærliggende.

I en sådan krisesituation er det vigtigt at holde humøret oppe. Der var en del unge italienere med og de ville springe af, men det var livsfarligt og jeg tænkte, de italienere elsker at synge og danse. Så derfor spurgte jeg, om ikke de ville lære "togdansen" jo sagde de - og så lærte jeg dem "Den toppede høne" som er en polka.
Man går et skridt frem gentagne gange og så hurtigt mange skridt tilbage, den er sjov og festlig. Vi havde en guitarspiller og de andre sang og jublede og ikke mindst tiden gik.

På farten igen - men for sent

Pludselig efter 50 minutter kørte toget igen, grunden til stoppet var at elektriciteten havde svigtet.

Nu havde vi passeret midnat, så vi stod af på næste station for at vende om og tage et tog tilbage. Vi var sultne, forfrosne, chokerede, men mest af alt skuffede over ikke at have set fyrværkeriet, som skulle være fantastisk og netop det vi kommet efter.
Helt hjemme ved hotellet fandt vi en lille cafe, hvor vi fik noget at spise og dansede til den lyse morgen. Men.....

Sådan blev Berlin 2000. En minderig aften, blot ikke den aften vi havde håbet på.

Læs også:

Tag på ølrejse til Berlin

Favilla: Nytår 'far out in the bush'