2009 har budt på adskillige skandaler og pinligheder. Du kan være med til at kåre årets værste
Søndagsavisen har via analysefirmaet Interresearch spurgt danskerne, hvad de mener er årets pinligste historie.
Nu kan du være med til at afgøre, hvilken af de tre nominerede der skal løbe med titlen.
Send en sms, og stem på din favorit. Så er du samtidig med i lodtrækningen om en lækker netbook fra Samsung til en værdi af 2.999 kroner.
SuperBest-kødskandalen refererer til den skandale, som opstod, da 8 ud af 12 tilfældigt valgte SuperBest-supermarkeder af DR1-programmet ’Kontant’ 29. september 2009 blev afsløret i at have ompakket og ommærket pakker med bl.a. hakket kød, så kødet fremstod som friskhakket. De ansatte i butikken havde fjernet den gamle film og det gamle datomærke og sat nyt på, så det så ud, som om kødet stadig var frisk.
Programmets afsløringer fik Fødevareregion Øst til at iværksætte uanmeldte kontrolbesøg hos de implicerede supermarkeder.
stadig var frisk.
Kødskandalen får voldsomme økonomiske konsekvenser for SuperBest. Købmandskæden har allerede mistet 20 procent af omsætningen på kødvarer, og man forventer, at sagen vil koste omkring 300 millioner kroner i tabt indtjening.
’Jæger – i krig med eliten’ er titlen på en bog af tidligere jægersoldat Thomas Rathsack. Bogen handler om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan.
Den vakte stor opmærksomhed på grund af omstændighederne ved bogens udgivelse, hvor Forsvarskommandoen prøvede at forhindre udgivelsen med et fogedforbud. Begrundelsen var, at rigets sikkerhed stod på spil. Fogedretten afviste dog at nedlægge forbud, fordi bogen allerede var offentliggjort i flere medier, blandt andet i en særsektion i Politiken.
1. oktober kom det frem, at bogen var oversat til arabisk internt i Forsvarskommandoen. Dette medførte øjeblikkelig fritstilling af Forsvarskommandoens it-chef Jesper Britze. Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen påtog sig 4. oktober 2009 ansvaret for sagen og trådte tilbage fra sin post.
Da Klaus Bondam i sommer kørte fra København til Paris i et cykelløb til fordel for Børnecancerfonden, skete det for skatteydernes penge. Efter megen debat endte det med, at Bondam selv måtte punge ud for sin medvirken i cykelløbet.
Senere lagde Klaus Bondam under valgkampen til kommunalvalget ikke skjul på, at han var stor modstander af Dansk Folkeparti, alligevel var han i kampens hede villig til at konstituere sig med partiet for at beholde sin borgmesterpost. Denne manøvre vakte stor frustration internt i Det Radikale Venstre og hos vælgerne, der krævede, at Bondam trak sig.
Klaus Bondam overlevede dog krisen og blev ny beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.
Stem på årets pinlighed
SMS dit valg til 1231 med teksten:
'Søndag 1' for SuperBest-sagen
'Søndag 2' for Jægerbog-sagen
'Søndag 3' for Klaus Bondam
Det koster 4 kr. pr. sms + alm. sms-takst.