Kalorier er ikke bare kalorier

Hvis du er vant til at tjekke kalorieindholdet på næringsdeklarationen, kan du godt forberede dig på at finde lommeregneren frem.

En kalorie er nemlig ikke bare en kalorie.

Og det er måske grunden til, at du har svært ved at holde vægten, selv om du holder dig på den rigtige side af de anbefalede 2.000 kalorier om dagen for kvinder og 2.500 kalorier for mænd.

For reelt er det umuligt at få et helt præcist overblik over, hvor mange kalorier vi indtager. På årsbasis kan det betyde en vægtforskel på tre-fem kilo.

Det skyldes, at de nuværende kalorieværdier bygger på en tudsegammel model udviklet i det forrige århundrede af den amerikanske kemiker Wilbur Olin Atwater.

Men forskerne har fundet ud af, at man i beregningen af kalorieværdier også skal tage hensyn til de processer, der sker i kroppen, når maden bliver omsat. Det betyder helt konkret, at kostfibre nu skal regnes med i forholdet to kalorier pr. gram kostfiber. Tidligere beregnede man nul kalorier pr. gram kost­fiber. Det betyder for eksempel, at en pakke havregryn, der indeholder 350 kalorier pr. 100 gram, i virkeligheden indeholder 370 kalorier.

Den nye beregningsmodel blev til lov 1. november, så de reviderede kalorieværdier skal fremgå af næringsdeklarationerne. Men det er tilsyneladende så omfattende en operation, at fødevareindustrien har fået en frist til 2012 til at få det på plads.

Men inden det nye system overhovedet har fået fodfæste hos forbrugere og producenter, bliver det allerede udfordret af en beregningsmodel udviklet af den engelske professor i ernæring Geoffrey Livesey. Ifølge hans beregninger er antallet af kalorier i de forskellige næringsstoffer helt op til 20 procent anderledes end de værdier, der er kendte i dag. Og at beregningerne ikke er helt ligegyldige ses af, at blot 20 kalorier for meget om dagen kan blive til et kilo mere på sidebenene i løbet af et år.

Og det er selvfølgelig vigtigt at vide, hvis man vil se slank ud, men det har endnu større betydning for personer med sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, der er afhængige af at få de rigtige fødevarer.

Men ét er selve måden at beregne kalorier på. Noget andet er, at kalorieindtaget også afhænger af madens konsistens, tilberedning og forarbejdning. For eksempel har dansk forskning vist, at kalkindholdet i mejeriprodukter hæmmer optagelsen af fedt, så en del af kalorierne havner i toilettet i stedet for på sidebenene.

- Ingen kan beregne den reelle kalorieværdi, der formentlig varierer fra person til person, siger ernæringsekspert Christian Bitz, der har et enkelt råd til dem, der vil undgå for mange kalorier: - Spis mindre forarbejdet mad, og tilbered den skånsomt. Det er nøglen til en sundere og mindre kalorie­tung kost.