Den hollandske jul ligner efterhånden den danske. Dog kan du også shoppe de allersidste julegaver på selve juleaften.
1. Hollandske vafler (Stroopwafels)
En specialitet, som består af en vaffel med fyld af sirup. Hold øje med prisen. I souvenirbutikker kan prisen være tredobbelt i forhold til andre steder.
2. Hollandsk ost
Kig især efter Gouda- og Edam-osten.
3. Hollandsk øl
Holland er mere end Heineken og Amstel, og i Amsterdam findes en række mindre bryggerier, som serverer øl i hollandsk, belgisk og tysk stil.
4. Chokolade
Holland står ikke tilbage for Belgien og Schweiz, når det kommer til chokolade. Bliv fristet i butikken
Puccini Bomboni, der findes flere steder i byen.
1. Winterparade
Fra 18.-29. december samt nytårsaften afholdes arrangementet Winterparade på Gashouder,
hvor man både kan opleve teater, film og dans. 31. december er der en stor nytårsfest. Entre: € 35.
2. Nøddeknækkeren og Musekongen
Het Nationale Ballet viser 9. december-1. januar den berømte ballet i Amsterdam Canal House. Skøjteløbere på de frosne kanaler sikrer en speciel oplevelse. Entre: € 22–61.
3. Museumplein
Stå på skøjter ved pladsen, der er omgivet af de fire museer Rijksmuseum, Van Gogh Museum, Stedelijk Museum, og Diamond Museum.
Når 'Nordens Venedig' fejrer
jul, starter sæsonen allerede midt i november. Det hele starter, når julemanden, som på hollandsk hedder Sinterklaas, tager turen fra sit hjemland, Spanien, til en af Hollands mindre byer.
I Amsterdam starter julen ugen efter, når der afholdes en stor juleparade med Sinterklaas og hans hjælper, Sorte Peter.
5. december er dagen, hvor Sinterklaas fejres på den officielle Skt. Nikolaus-dag.
Og det er også dagen, hvor de hollandske familier samles til det, der minder mest om en dansk juleaften med gaver og god mad - men også med udveksling af sjove, hjemmelavede digte.
Godt nok begynder flere hollændere i stigende grad at holde juleaften samme dag som i Danmark, men der er stadig mange attraktioner og butikker, der holder åbent i juledagene.
Således kan man både gå i biografen, besøge museer og tage på shoppingtur 24. december. Det store indkøbscenter 'de Bijenkorf', der ligger lige ved Dam-torvet, har for eksempel både åbent 24. og 26. december. Første juledag er der dog lukket i de fleste butikker.
Hollandsk stand-up og god mad kan kombineres på Comedy Cafe, som både har shows om aftenen 24., 25. og 26. december. En række andre restauranter i byen holder ligeledes åbent i juledagene.
Af museer, der holder åbent i julen, er især Anne Franks hus, Madame Tussaud's, Rembrandthuis og Van Gogh Museum interessante.
Nytåret bliver fejret fra 29. december, hvor børn sætter gang i fyrværkeriet. På flere pladser i byen opsættes flotte fyrværkeri-shows.
Amsterdams gader bliver fyldt med festglade mennesker i dagene for det nye og gamle år, og har du i løbet af nytårsdagene ikke fået nok hollandsk kultur, kan du tage på et af de åbne museer den første dag i det nye år.
God jul og godt nytår - eller på hollandsk: Vrolijk Kerstfeest en een Gelukkig Nieuwjaar!