Læs avisen online

Forstå din chef på stjernetegnet

Problemer med at greje chefen? Find ud af hendes/hans stjernetegn og bliv lidt klogere på, hvordan du takler hende/ham.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Forstå din chef på stjernetegnet

Se her, hvad der karakteriserer de 12 stjernetegn, når der står "chef" på visitkortet.

Vædder-chef

Styrker: Inspirerende og dynamisk

Svagheder: Uopmærksom og ufleksibel

Vædder-chefen er den fødte leder. Klar i mælet og kræver stort engagement af medarbejderne - og lidt til.

Fordi vædderen befinder sig så godt i lederrollen, er de ivrige efter at træffe beslutninger og se dem gennemført.

Vædder-chefen respekterer individualitet og forventer, at ansatte kan arbejde selvstændigt.

Tyr-chef

Styrker: Stabil og opmærksom

Svagheder: Ufleksibel og ufølsom

Tyren befinder sig godt med chef-rollen, men foretrækker at arbejde bag ved scenen og få tingene til at køre.

Kan bedst lide at holde regler på et minimumsniveau - men de regler bliver til gengæld også overholdt til punkt og prikke.

Tvillinge-chef

Styrker: Livlig og kommunikerende

Svagheder: Distræt og overfladisk

De færreste tvillinger befinder sig godt med at give ordrer. De kan bedst lide at være en del af et hold.

Tvillingechefer er gode til at uddelegere ansvar og til at stole på deres medarbejdere

Krebs-chef

Styrker: Afslappet og harmonisk

Svagheder: Krævende og har store forventninger

Det kan være en fejl at undervurdere en krebs på grund af den afslappede optræden. De er meget nøjeregnende med, hvordan tingene bliver gjort.

Og krebs-chefer forventer, at deres medarbejdere forstår deres ønsker. Krebse-chefer kan bedst lide at tingene kører glat og er ikke så glade for problemer.

Løve-chef

Styrker: Retfærdig og kommanderende

Svagheder: Egoistisk og selvcentreret

Løver er fødte chefer. De bestræber sig på at være retfærdige og upartiske - men kun så længe deres autoritet eller job ikke er truet.

Er meget stolte og har ikke noget imod at tage hele æren for deres afdelings eller virksomheds succes.

Jomfru-chef

Styrker: Rationel og realistisk

Svagheder: Usympatisk og kold

Jomfru-chefer er meget resultatorienterede. Fakta spiller en stor rolle i deres måde at tænke på.

Undskyldninger vil jomfru-chefer kun acceptere, hvis de er bakket op af logiske og acceptable argumenter. De spilder ikke deres tid med tidskrævende føleri.

Vægt-chef

Styrker: Populær og karismatisk

Svagheder: Indbildsk og selv-destruktiv

Det eneste, vægt-chefer værdsætter mere end at være vellidt blandt de ansatte, er at være elsket af dem.

Deres bundløse behov for popularitet kan underminere deres anstrengelser for at lede fornuftigt.

Har svært ved at holde øjnene på bolden, fordi de er mere optaget af personlig anerkendelse.

Skorpion-chef

Styrker: Magtfuld og beskyttende

Svagheder: Ufleksibel og barsk

Dedikerede og hårdtarbejdende. Sætter høje standarder for deres medarbejdere og forventer, at de yder deres bedste hver dag.

Hader sjusk og vil hellere have at medarbejderne indrømmer fejl i stedet for at komme med dårlige undskyldninger.

Skorpion-chefer er dominerende og tolererer ikke, at medarbejderne sætter spørgsmålstegn eller underminerer deres autoritet, men ud- og opadtil forsvarer og beskytter de deres medarbejdere med næb og kløer.

Skytte-chef

Styrker: Intuitiv og hurtig

Svagheder: Uklar og usympatisk

Skytter er uafhængige og individuelle og passer derfor ikke altid naturligt ind i chef-rollen.

De har en kort lunte, og der er ikke langt fra tanke til handling, hvilket kan gøre det svært for medarbejderne at følge med.

Tager sig ikke nødvendigvis tid til at kommunikere deres tanker og planer videre til andre - de foretrækker at lade deres handlinger tale for sig selv og er ikke de store holdspillere.

Stenbukke-chef

Styrker: Dominerende og selvsikker

Svagheder: Ufølsom og stædig

Skytter har en dominerende personlighed og forventer at blive adlydt.

Når de først har fået magt og indflydelse, vil de gøre alt for at bevare den.

Vandmand-chef

Styrker: Kvik og åben

Svagheder: Utålmodig og uberegnelig

Er ikke den fødte leder på grund af deres impulsive og uberegnelige adfærd.

De kan bedst lide at handle alene og er generelt uinteresserede i at lede andre.

Er dog ofte sjove at arbejde sammen med, og de behandler deres ansatte genereøst.

Fiske-chef

Styrker: Foranderlig og empatisk

Svagheder: Overfølsom og ubeslutsom

Fisken bliver ofte fejlfuldt opfattet som over-afslappede og ubeslutsomme chefer.

Men rent faktisk er de fremragende chefer. At skabe profit er ofte naturligt for dem, idet penge er lige så flygtigt som dem selv.

Kilde: career-advice.monster.com




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?