Myterne om den gode nattesøvn er mange. Men hvad er falsk og hvad er sandt?
Vi skal minimum sove otte timer om dagen, der skal hellere være koldt end varmt i soveværelset og så sover man altså bedst på en godnat-øl.
Volapyk eller sande søvnråd? Women's Health Magazine har sat 10 søvnmyter under lup. Se her, hvordan du forbedrer din søvn.
Myte: Det er smart at sove ekstra meget i weekenderne. Så indhenter du det forsømte fra en hård arbejdsuge.
Sandhed: Det er fristende at blive længe under dynen i weekenden, men det er vigtigt at have en stabil søvnrytme over hele ugen. Alle syv dage. Går du i seng og står op på faste tidspunkter, får du lettere ved at falde i søvn om aftenen.
Myte: En god, hård træning om aftenen vil få dig til at falde i søvn hurtigere.
Sandhed: Regelmæssig træning vil gøre det nemmere for dig at falde i søvn. Men sørg for at din træning slutter minimum tre timer før du skal sove. En tempereret kropstemperatur gør det nemmere at falde i søvn.
Træning øger din kropstemperatur og det kan tage op til seks timer før den er tilbage til normaltemperatur.
Myte: Ældre personer har ikke brug for lige så meget søvn som unge mennesker.
Sandhed: Det ser måske ud til, at ældre mennesker sover mindre. Men sandheden er, at en 80-årig har brug for lige meget søvn som en 20-årig - syv til ni timer hver dag. Det der ofte ændrer sig, når man bliver ældre, er søvnmønstret.
Myte: Hjernen har brug for søvn, så den kan få hvile.
Sandhed: Det er helt forkert. Hjernen arbejder videre mens du sover. Heldigvis. Det er derimod din krop, der har brug for hvile.
Myte: Hvis du vågner midt om natten, må du ikke stå op, selvom du ikke kan falde i søvn igen med det samme. Hvis du først rejser dig fra sengen, bliver det endnu sværere at falde i søvn igen.
Sandhed Hvis du ikke er faldet i søvn igen efter 15-20 minutter, så stå op. Lav i stedet noget afslappende. Læs en bog eller lyt til noget musik. Hvis du bliver liggende i sengen og stresser over ikke at kunne sove, kommer du ind i en ond cirkel.
Myte: Det er godt at tilbringe lidt tid i soveværelset inden du skal sove. På den måde bliver 'du klar' til søvnen.
Sandhed: Jo mere tid og jo flere aktiviteter, der foregår i dit soveværelse, jo sværere kan det blive at falde i søvn. Undgå så vidt muligt at have fjernsyn og computer i dit soveværelse.
Det optimale er, hvis sengen udelukkende bliver brugt til sex og til at sove i.
Myte: Sex før du sover vil ophidse dig, så det bliver sværere at falde i søvn.
Sandhed: Faktisk er det lige omvendt. Sex frigiver endorfiner, der gør at du føler dig bedre tilpas og får nemmere ved at falde i søvn.
Myte: Et lunt lokale og tunge dyner hjælper dig til at falde i søvn hurtigere.
Sandhed: Kroppen kommer nemmere i dvaletilstand når der er lidt køligt. Du skal selvfølgelig ikke fryse, men du må heller ikke have det for varmt.
Myte: Det er helt amindeligt og fuldstændig harmløst.
Sandhed: Det er meget almindeligt at snorke - og harmløst for langt de fleste. Men det kan også være et symptom på søvnforstyrrelse kaldet søvnapnø - som kan være livstruende.
Hvis du snorker højlydt, og der er lange pauser i din snorken, bør du kontakte din læge. Søvnapnø kan behandles.
Myte: Et glas vin eller en kold øl er en god opvarmning til søvnen.
Sandhed Det kan godt være at alkohol gør dig sløv, og får dig til at falde hurtigt i søvn, men søvnen bliver forstyrret og du vil vågne flere gange i løbet af natten.