I 15 år har hiv været en del af Claus Christensens liv. Han burde ellers have været død for længst
På tirsdag vil 40-årige Claus Christensen og hans kone tage en tur ind til Kongens Nytorv i København.
Det er international aids-dag, og når mørket sænker sig, vil tusinder af levende lys blafre til minde om de mange, der er døde af sygdommen.
- Sygdommen har fyldt meget i vores liv, men heldigvis er jeg ikke et af lysene, men en af dem, der tænder dem,« siger han.
Claus burde nemlig have været død.
Han fik konstateret hiv i 1994, og lægerne sagde, at han havde tre år tilbage at leve i.
Men behandlingsmulighederne er blevet bedre og bedre, og dødeligheden blandt hiv-smittede er faldet og faldet.
I 1994 døde 236 personer af aids. Det er bragt ned til 20 dødsfald om året.
- Jeg har en kronisk sygdom, men lever godt. Jeg tager min medicin hver dag, har ingen bivirkninger og går til kontrol tre-fire gange om året. Jeg regner med at blive relativt gammel, siger Claus, der blev smittet af en kvindelig kæreste.
Langt de fleste hiv-smittede er bøsser, stiknarkomaner og prostituerede, og Claus har skullet svare på en del spørgsmål om, hvorvidt han er bøsse eller biseksuel.
Men nu, hvor sygdommen er kommet på afstand, har han indset, at langt de fleste fordomme kom fra ham selv.
- Da jeg fik diagnosen, troede man, at hiv var den moderne pest, og at det smittede ved håndtryk, et kys eller ved at bruge samme håndklæde eller kop som en smittet. Jeg følte mig som et befængt monster, beskidt og ulækker, og jeg trak mig ind i mig selv, fortæller han.
På aids-dagen udkommer hans bog 'Et liv med hiv'.
- Den markerer, at jeg nu har givet slip på sygdommen,« siger Claus, der har en datter på to år.