Læs avisen online

Test: Gode dvd- og harddiskoptagere

Otte dvd- og harddiskoptagere giver alle gode billeder og lyder. Forskellen kommer i testens øvrige parametre

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Test: Gode dvd- og harddiskoptagere

Nu er der ingen undskyldning for at gå glip af dit yndlingsprogram i fjernsynet. Den tyske testgigant Stiftung Warentest har testet otte dvd- og harddiskoptagere, som alle klarer sig godt.

Alle gengiver billeder og lyd i god kvalitet, og det samlede resultat er også derefter. Fem af modellerne får ’god’ som samlet karakter, og tre får karakteren ’tilfredsstillende’.

Panasonic og Sony skiller sig ud som de klart bedste mærker. LG kommer lige efter, mens Toshiba kun får ’tilfredsstillende’ i den samlede karakter.

Panasonic suveræn vinder

Testens samlede vinder er da også Panasonic DMR-EH59. Den koster omkring 2500 kroner herhjemme og klarer sig ’godt’ eller ’meget godt’ i samtlige kategorier.

Udover billed- og lydkvalitet blev optagerne testet for deres evne til at korrigere fejl, brugervenlighed, alsidighed, støj og strømforbrug.

Og her begyndte forskellene at vise sig. I forhold til brugervenlighed er Panasonic og Sony konkurrenterne overlegne. Ligesom Panasonics optagere larmer mindre og bruger mindre strøm end de øvrige testede.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?