Læs avisen online

Test: Papvin fyldt med svovldioxid

Test af papvine viser, at et populært mærke indeholder meget svovldioxid, der er skidt for allergikere

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Test: Papvin fyldt med svovldioxid

Lider du af allergi eller astma, skal du passer på med at drikke vin med et højt indhold af svovldioxid.

42 mg om dagen er et acceptabelt indtag for en person på 60 kg. Men det overskrides ved fire glas af den populære papvin J.P. Chenet, der kan købes i treliterbokse for 129 kroner i Kvickly og SuperBrugsen. Den franske vin er lavet på druerne cabernet sauvignon og syrah.

Vinen indeholder 87,3 mg svovldioxid per liter, hvilket giver 11 mg per glas. Det viser en test foretaget af Eurofins vinlaboratorium for Testfakta. Kun en enkelt af de otte testede vine indeholdte mere svovldioxid end J.P. Chenet. Nemlig hele 120 mg per liter, hvilket ifølge en svensk giftprofessor er for meget.

- Hvis du er astmatiker, kan du reagere på meget mindre doser end dette, siger Nils-Gunnar Ilbäck, professor i toksikologi.

Også fyldt med sukker og syre

Svovldioxid bliver brugt til at forhindre misfarvning og er det eneste tilsætningsstof, vinproducenterne skal deklarere. Men vinene blev også testet for pesticidrester, sukker og sorbinsyre.

J.P. Chenet indeholdte sporrester af fire pesticider, men det var indholdet af sukker og syre, der vakte opsigt hos eksperter.

Gæringen af vin giver som regel under fire gram sukker per liter, men papvinen fra J.P. Chenet indeholder 6 gram sukker per liter. Det er en tendes i branchen at tilsætte sukker for at give en mere rund smag. Men det betyder, at producenterne også bliver nødt til at tilsætte konserveringsmidlet sorbinsyre, så vinen ikke begynder at gære igen.

- Vin er et naturligt og sundt produkt, så det er en skam, at producenterne fylder den med ting, der ikke er brug for, siger Dick Samuelsson, der har mange års erfaring fra det svenske Vin-och Sprits laboratorium.

Testen viste da også, at de vine, der havde det højeste indhold af sukker også klart havde den højeste koncentration af sorbinsyre. Alle var dog under grænseværdien. J.P. Chenet er den eneste af de testede vine, der findes på det danske marked.

Se hele testen på Testfaktas hjemmeside




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?