Bortforklaring af motiver

Forestil dig, at en mand skal vælge et af to magasiner at læse i.

Han studerer forsiderne og snupper det magasin med fotos af kvinder i meget små bikinier på forsiden.

Bagefter forklarer han, at han ikke valgte magasinet på grund af de letpåklædte damer, men fordi netop DET magasin havde mere interessante artikler.

Dette hævder han, selv om han befinder sig midt i et forskningsforsøg, der er blevet sat op, så den eneste forskel på de to magasiner er bikinibabes - eller mangel på samme på forsiden.

Tilpasser motiver

Forsøget er lavet på Harvard Business School og havde til formål at finde ud af, hvordan mennesker retfærdiggør 'tvivlsom' opførsel.

23 mandlige studerende deltog i forsøget - 75 procent valgt magasinet med bikini-forsiden. Ingen af dem angav de dejlige damer som årsag til, at de valgte netop det magasin.

Forsøget er det sidste i en lang række forsøg, der har til formål at afdække, hvordan vi tilpasser vores motiver, når vi opfører os på en måde, som vi tror andre vil rynke på næsen ad.

Ansættelseschefer har i et tidligere forsøg vist sig at favorisere mandlige ansøgere ved at hævde, at de søgte en kandidat med højere uddannelse eller mere erfaring alt efter, hvilken forklaring, der passede bedst for at slippe af med kvindelige ansøgere.

Gør hvad vi vil

Marketingprofessor på Harvard Business School, Michael Norton mener, at det er, fordi vi generelt gør, hvad vi har lyst til - og så finder forklaringer, der retfærdiggør vores valg bagefter.

Forsøgene viser også, hvor svært det er for arbejdspladser at komme fordomme til livs i ansættelsessituationer.

Selv om den, der ansætter får at vide, at vedkommende vil blive gjort ansvarlig for diskrimination, vil han/hun ikke reagere med at blive mere åbensindede, men ved at lede efter endnu flere acceptable motiver.

Love mod diskrimination, mener professoren, vil derfor ikke nødvendigvis føre til mindre diskrimination med til mere overbevisende forklaringer fra arbejdspladsernes side.

Gør hvad vi vil

Marketingprofessor på Harvard Business School, Michael Norton, mener, at det er, fordi vi generelt gør, hvad vi har lyst til - og så finder forklaringer, der retfærdiggør vores valg bagefter.

Forsøgene viser også, hvor svært det er for arbejdspladser at komme fordomme til livs i ansættelsessituationer.

Selv om den, der ansætter får at vide, at vedkommende vil blive gjort ansvarlig for diskrimination, vil han/hun ikke reagere med at blive mere åbensindede, men ved at lede efter endnu flere acceptable motiver.

Love mod diskrimination, mener professoren, vil derfor ikke nødvendigvis føre til mindre diskrimination med til mere overbevisende forklaringer fra arbejdspladsernes side.