Spøgelsesjagt på kommunens regning

Læs også:

Spøgelsesjagt er sæsonarbejde

Clairvoyanten, der flygtede

Åndemaner billigere end vikarer

Kvinder ser spøgelser

Kort: Her spøger det

Kom med ind i spøgelsernes univers

Kasper, børnehavens nye souschef, hænger på lukketjansen. Idet han svinger sig op på sin motorcykel, kaster han et sidste blik hen over børnehavens vinduer for at sikre sig, at han har husket at slukke for alt lyset.

Chokeret opdager han, at han har låst to børn inde - en dreng og en pige. De sidder bag et af vinduerne og kigger ud på ham.

Han låser sig hurtigt ind igen og leder efter de to børn. Men børnehaven er tom.

De to forsvundne børn fra vinduet skulle blot blive begyndelsen på en række mystiske oplevelser, der til sidst fik børnehavelederen til at bede kommunen om lov til at søge hjælp hos en åndemaner.

For første gang står kommunen og personalet i børnehaven nu frem og fortæller om dengang, de måtte bruge alternative metoder for at sætte en stopper for deres ubehagelige oplevelser.

- Personalet var virkelig bange for det, der foregik, husker John Bamberger, dagtilbudschef i Gribskov Kommune.

Derfor gav han børnehaven, der i dag har skiftet navn til BakkeToppen, grønt lys til at bruge omkring 2.000 kroner på en åndemaner, der skulle finde ud af, hvad der var op og ned i det hele.

Slap aldrig ud af flammerne

Nu skulle det være slut med at være bange for at gå på arbejde.

En aften efter børnehavens lukketid samlede åndemaneren personalet til en seance.

Åndemaneren fandt ud af, at de to børn, som souschefen og flere andre medarbejdere havde set, endte deres liv i en brand på børnehavens grund. De var aldrig sluppet ud af flammerne.

Det var dem, der med stor kraft rev en stak bøger og nogle kartotekskasser ned fra bordet ved et aftenmøde. Det var dem, der spillede på en spilledåse, som personalet aldrig fandt. Og det var dem, der blandede sig i børnenes lege.

Seancen

Med hinanden i hænderne bad personalet og åndemaneren drengen og pigen om endelig at lade dem være i fred.

Det fik sat en stopper for børnespøgelsernes handlinger.

- Seancen hjalp, men ingen af os vil glemme det, vi oplevede dengang, siger børnhavelederen Else Marie Holst.

På rådhuset i Gribskov Kommune synes man også, at åndemaneren var en succes.

- Personalet fik en forklaring, som de kunne acceptere. Så det blev midlet til, at man kunne fjerne det, der forstyrrede, fortæller John Bamberger, der dog må indrømme, at han lige skulle tjekke med sit politiske bagland, før han gav tilladelse til den utraditionelle løsning.

- Det er klart, at når en leder spørger mig, om det er okay, så er det jo, fordi nogen kan syntes, at det er underligt, at man bruger institutionens midler på det, fortæller han.

Som at betale præster løn

Professor i offentlig forvaltning Torben Beck Jørgensen synes personligt, at det er hul i hovedet at bruge offentlige midler på spøgelsesjagt.

Men han kan godt forstå kommunens begrundelse.

- Hvis det er den måde, man kan løse et lokalt problem på, er det vel i orden at komme videre på den måde. Og hvis vi vil have kommunalt selvstyre, så må det også være plads til det, siger han.

Religionsforsker fra Københavns Universitet Mikael Rothstein er enig. Han mener, at spøgelsesjagt på kommunens regning er det rene nonsens.

- Men vi lever i et samfund, hvor staten understøtter en anden forestilling, der er lige så tosset - kristendommen,« siger han.

I princippet er der ikke forskel på, at staten betaler præsters løn, og at en børnehave hyrer en åndemaner, mener han.

- Det kan være svært at argumentere for, at staten skal støtte forestillinger om en død mand, der blev levende igen, hvis kommunerne ikke må støtte forestillinger om spøgelser i børnehaver, siger han.

Kommuner mørklægger sager

Det er dog ikke alle kommuner, der er lige begejstrede for, at deres institutioner danner ramme for spøgelsesjagt, fortæller Shane Eno, der er formand for Paranormalt Institut.

Institutttet foretager ikke spøgelsesuddrivelser, men forsøger i stedet at undersøge, om det spøger, ud fra en videnskabelig metode med optageudstyr og infrarøde kameraer.

- Vi bliver ofte kontaktet af ansatte i offentlige institutioner, siger Shane Eno.

Alene i år har instituttet fået tolv henvendelser fra ansatte i eksempelvis børnehaver og på plejehjem og hospitaler.

Det er dog aldrig lykkedes for instituttet at gennemføre en undersøgelse af de mystiske hændelser.

Så snart kommunen får nys om, at der render en gruppe spøgelsesentusiaster rundt med underligt udstyr og leder efter spøgelser, bliver de bedt om at forsvinde, fortæller han.

Søndagsavisen har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening, men her ønsker man ikke at udtale sig om sagen.