Virksomheder betaler kassen for ansattes overspringshandlinger på netværkstjenester som Facebook og Twitter
Man kan kalde det tyveri ved højlys arbejdsdag. Det er nemlig en rigtig dyr fornøjelse for din arbejdsgiver, når du holder en lille pause på Facebook i arbejdstiden.
Ifølge en ny britisk undersøgelse, så stjæler sociale netværkstjenester som Facebook og Twitter, så meget af de ansattes arbejdstid, at det koster britiske virksomheder mere en 10 milliarder om året. Det skriver Politiken.
Undersøgelsen, som er foretaget af det britiske it selskab ’Morse’, viser, at mere end halvdelen af alle kontoransatte bruger hjemmesider som Twitter og Facebook i løbet af en arbejdsdag, og de er logget på i 40 minutter i gennemsnit om ugen.
Og faktisk tyder noget på, at tallet er lavt sat, fortæller Philip Wicks fra ’Morse’.
- Når folk selv bliver spurgt, siger de omkring 40 minutter om ugen, men adspurgt om deres kollegers forbrug, tøver de ikke med at sige en time, siger han.
Philip Wicks mener ikke, at der er noget galt i at bruge Facebook i en professional sammenhæng. Men i klangt de fleste tilfælde, er det ikke det, der er tale om, vurderer han.
- I kontormiljøer er brugen af disse hjemmesider helt klar ved at udvikle sig til et sort hul for produktiviteten, siger han.
David Clubb fra vikarbureauet ’Office Angels’ har en mere pragmatisk holdning til fænomenet. Han mener, at der kommet for at blive.
- I takt med, at yngre generationer kommer på arbejdsmarkedet, vil firmaerne være nødsaget til at anerkende netværkstjenesternes eksistens, og at de faktisk både kan være behjælpelige med at give medarbejderne et velfortjent mentalt hvil, men også potentielt kan bruges til at netværke professionelt.
Undersøgelsen viser desuden, at det er fåtallet af de britiske virksomheder, der har en konkret politik på området. Tre ud af fire arbejdspladser har ikke udstukket retningslinjer for privat brug af internetttjenester.