Læs avisen online

Pragtfulde Porto

Et par dage i Portugals næststørste by kan kaste spændende oplevelser af sig. På begge sider af floden Douro, der skærer igennem byen, er der indtryk for alle sanser.

  • 09. oktober 2009 09:56
  • c.l.christiansen@sondagsavisen.dk
Foto: Claus Lau Christiansen
Foto: Claus Lau Christiansen


Pragtfulde Porto

Alt godt fra havet
Alle former for skaldyr og fisk er tilgængeligt overalt. Flere restauranter har store udstillinger af hummere, langustere og kæmperejer.

Hamburger
Den portugisiske version af en klassisk hamburger, er ofte en bøf serveret med et spejlæg på toppen. Hertil friske grøntsager og pommes frites.

Steak i portugisisk stil
En bøf anrettet i en dyb tallerken med bacon på toppen og kartoffelskiver.

Tripa á moda do Porto
Det er ikke for ingenting at indbyggerne i Porto kaldes tripeiros. Retten, der typisk består af indmad og bønner, er meget populær.

Francesinha
Inspireret af den franske croque monsieur (pariser toast), blev denne ret til. Lag af brød, kød og pølse overhældt med smeltet ost. Dertil ofte en tomat- og ølsovs.


Pragtfulde Porto

Ponte dom Luis I
Ved broen, der er designet af en af Gustave Eiffels elever, finder man nogle af byens store seværdigheder. Restauranter, caféer og en lang række portvinsfirmaer.

Torre dos Clerigos
Tag turen op af de 225 trappetrin og få en fantastisk udsigt over Porto.

Funicular dos Guindais
Fra foden af broen Ponte dom Luis I kører liften op til området Batalha. På den 3 minutter lange tur op af klippen får man en flot udsigt over broen og floden.

Batalha
Her er de gode shoppingmuligheder på Rua de Santa Catarina, og på Praça da Batalha ligger både teater, biografer, caféer og hoteller.

Casa da musica
Den lyse, let futuristisk udseende koncertsal giver musikoplevelser i særklasse.


Pragtfulde Porto

En ting som portugiserne har gjort til et speciale, er flotte kakler påmalet med religiøse billeder eller i fantasifulde mønstre. Især kirkerne har store flader af kakler, som flere steder er i flot stand. Man finder mange eksempler på disse kakler rundt omkring i byen, og enkelte butikker sælger endda også små samlinger af kakkelbilleder, som kaldes azulejos.

Et gennemgående tema for Porto er de mange portvinsfirmaer, der især slanger sig op og ned af de krogede og bakkede veje på flodens sydlige bydel. Smagsprøver og mulighed for at investere i en flaske portvin fra ens fødeår er tilgængeligt i mange af de butikker der ligger på og i nærheden af Avenue Diogo Leite. Man skal dog være parat til at betale op mod 500 Euro for en flaske årgangsportvin. Det kan dog også gøres langt billigere. Vil man have lidt mere viden om portvinens tilblivelse er der også mulighed for at få en guidet tur i en af de mange portvinsfirmaers vinkældre.

På nordsiden af floden ligger promenaden med gaderne Cais de Estiva og Cais de Ribeira. Der finder man en samling af restauranter og caféer der ligger lige ud til floden. Pladsen er et sikkert sted for en hyggelig oplevelse med musik, lette portugisiske madretter, portvin og øl. Det er også derfra man kan gå ombord på en båd og tage den guidede havnerundfart med Douro-flodens seks broer som tema.

Det er nemt at komme rundt i byen, og vil man have en rundvisning uden at få ømme fødder, giver byens mange turistbusser mulighed for at opleve store dele af Porto på bare et par timer. Man kan stå på og af hvor man har lyst. Hos turistkontorerne kan man være heldig at købe en kombineret billet, der både giver adgang til busserne og til en havnerundfart.

Varmen fortsætter i Portugal indtil langt hen i oktober. Således kan man regne med mere end 20 grader om dagen i perioden maj til oktober. Er man til varme og godt vejr, er Porto altså er et godt valg.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?