Vi har fortrudt 'Sussi og Leo'

Sussi og Leo Nielsen har optrådt sammen i mere end 30 år. Lige fra de mødte hinanden i 8. klasse på Saltum Centralskole, hvor Leo kom fra en lilleskole og spillede i et band.

Men det sagde nu ikke klik ved første blik. Hverken musikalsk eller kærlighedsmæssigt. Sussi havde et bedre øje til et af de andre medlemmer i bandet.

- Leo så spøjs ud. Han var ikke ret høj og vejede 45 kilo - en lille streg i luften, siger Sussi.

Sussi kom med i bandet. I begyndelsen kun på prøve.

- Leo skulle sgu ikke have tøser med i sit band, siger Sussi.

Sussi og Leo bliver til

Året efter - i niende klasse - blev bandet dog opløst og duoen 'Sussi og Leo' blev skabt. Og Sussi, der egentlig hedder Susanne, ændrede navn.

- Susanne og Leo lød ikke så godt. Leos bedstefar havde en hund, der hed Sussi, så det var ham, der foreslog det. Det har vi fortrudt, for til daglig hedder jeg jo Sanne. Vi kunne jo godt have heddet 'Sanne og Leo', siger Sussi.

Det var ikke kun duoen, der opstod i 9. klasse. Det samme gjorde kæresteparret Sussi og Leo.

- Der blev grinet af os, fordi vi gik med hinanden i hånden, men vi var ligeglade, siger Sussi.

Hendes far var heller ikke meget for forholdet.

- Han synes, at jeg var for ung. Men han var nu vist mest ked af, at jeg ville være musiker, siger Sussi.

For Sussi var ikke særlig begejstret for skolen. Efter et par måneder i 10. klasse havde hun fået nok.

- Jeg kom et år i huset i Hjørring og overvejede at blive laborant, men følte mig ikke helt tilpas i det med skolen, siger Sussi.

Mokkakopper og nøgne piger

Sussi var en pligtopfyldende stille pige, der samlede på små pynte-mokkakopper i skoletiden.

Leo samlede på nøgne damer. Eller billeder af nøgne damer, som han tapeserede sit værelse med. Den dille er han ganske vist kommet over, men det var han ikke, da Sussi besøgte ham første gang.

- Hun syntes vist også, at det var nogle pæne damer, siger Leo.

Fagligt klarede han sig rigtig godt i skolen, men var egentlig ikke så vild med at gå i skole.

- Jeg ville hellere hjem og lave noget andet. Bygge en raket for eksempel, jeg havde et helt laboratorium derhjemme, siger Leo, der beskriver sig selv som en nørd i folkeskolen.

En genert nørd, for pigerne turde han ikke rigtig tale med, selv om han godt kunne lide at kigge på dem. Og så kom Sussi jo ind i hans band. Lidt mod Leos vilje til at begynde med.

- Jeg synes, at det skulle være et rockorkester. Ikke sådan et tøseband. Jeg så mig selv lave noget større end dansktop, siger Leo.

Men Sussi fik sin vilje, og Leo fik øjnene op for hende.

- Hun var jo en pige og piger var altid interessante. Og så kunne det gå an at tale med hende. Hun var ikke helt så mystisk som andre piger. Jeg var ret genert, det er jeg egentlig stadig, jeg er bare blevet bedre til at sætte mig ud over det, siger Leo, der dog ikke havde samme lyst til at blive musiker som Sussi.

Det var mere af dovenskab, der gjorde, at det lige blev den levevej.

- Mine forældre synes, at jeg skulle være bankmand, og jeg fik da også skrevet tre ansøgninger, men de blev aldrig sendt af sted. Jeg havde en forestilling om, at jeg ville være forfatter, men lige pludselig kunne vi godt leve af musik, og så blev vi jo hængende, siger Leo.