Læs avisen online

Ugen ifølge Lykke Friis

Så du røgen!? Cirkus OL kom, så ... og tog hjem igen.

Foto: Polfoto
Foto: Polfoto


Ugen ifølge Lykke Friis

- Det er en fantastisk mega-event, som i en kort periode gjorde København og Danmark til verdens navle, siger Lykke Friis.

Et overflødighedshorn af kendisser lagde vejen forbi eventyrlandet: Rafael Nadal, Pelé, Raul, det spanske kongepar, FN’s generalsekretær, hr. og fru Obama. Allesammen for at hylde de olympiske idealer om ædel kappestrid befriet for politik - og så alligevel.

- Der har været tale om lobbyisme i den helt store skala. Åbningsceremonien ved OL i Beijing var det mest sete på tv overhovedet. Vi kommer ikke uden om, at OL er både storpolitik og business, mener hun.

Oprah Winfrey var også et smut forbi og var blandt andet på besøg hos en helt almindelig dansker på Vesterbro. Og tænk engang: Oprah var blevet bedt om at tage skoene af, inden hun kom ind i lejligheden.

Man skulle næsten tro, at Michelle Obama og Oprah Winfrey er verdens vigtigste kvinder. Men det er de ikke. De er kun nummer 40 og 41 på det amerikanske magasin Forbes’ liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder i verden. Nummer ét er den nyvalgte tyske kansler, Angela Merkel.

- Det er ret sjovt. Merkel er nærmest en antipolitiker. Én gang om året viser hun sin mand frem. Det sker ved de såkaldte ’Festspiele’. Af samme grund bliver manden kaldt for ’Phantom of the Opera’ i de tyske medier, siger Lykke Friis.

- Det er tankevækkende, at i en tid, hvor man som politiker skal stille op i ’Vild med dans’ og alt muligt andet, er Merkel kommet til tops på en knastør, faglig og saglig facon.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?