Vi stiller selv diagnosen

Med nogle få klik på musen er der adgang til en enorm viden på internettet om alverdens sygdomme og skavanker. Det benytter masser af danskere sig af.

Ifølge en undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen, går hver tredje på nettet, når de skal have mere at vide om egne eller andres sygdomme og skavanker. Det kan både være godt og skidt. 63 procent af de adspurgte begrunder det med, at det er for bedre at kunne forstå og gå i dialog med lægen.

- Det er godt. Jo mere oplyste folk er, des bedre er det, siger Michael Dupont, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Lægerne er opmærksomme på danskernes aktive vidensøgning, og de praktiserende læger er ifølge Michael Dupont klar til at skulle bruge den nødvendige tid på de ‘besværlige‘ patienter, der allerede har stillet diagnosen og i princippet bare skal have stukket en recept ud.

Problemet er de 27 procent, der siger, at de går på nettet og finder oplysninger om deres sygdomme, fordi de selv vil løse problemerne frem for at blive tilset af en læge. Det kan få alvorlige konsekvenser, advarer Jørgen Feldbæk Nielsen, overlæge på Hammel Neurocenter.

- Det er et stort problem, hvis patienternes vidensøgning resulterer i, at de undgår os, der har en formel viden. Det kan føre til store ulykker, siger han.

- Det bliver virkelig farligt, når folk mener at have fundet ud af, hvad de fejler, og bagefter køber medicin på nettet og begynder på selvmedicinering, fortsætter han.

Også landets apoteker oplever, at folk, der bliver syge, selv stiller diagnosen ved hjælp af internettet og derfor helt undgår lægen.

- Det er godt med vidende og kompetente patienter, men hvis de tolker forkert, kan det ende galt. Der er forskel på herpes og børnesår, siger Lotte Fonnesbæk, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening og tidligere selv har stået bag skranken på et apotek.

- Jeg havde for eksempel en oplevelse med en kvinde, der kom for at købe noget mavesyreregulerende til sin mand. Da jeg spurgte ind til situationen, viste det sig, at han havde haft ondt i maven i 14 dage, havde blod i afføringen og ikke havde været ude af sengen i to dage. Der var risiko for, at der var tale om et blødende mavesår, og jeg mente, at han burde tilses af en læge. Det blev han, men manden havde på forhånd besluttet sig for, hvad der var galt, fortæller hun.

Adskillige amerikanske undersøgelser viser, at især Wikipedia bliver brugt i jagten på oplysninger om sygdomme. Siden har generelt høj troværdighed, men i og med at Wikipedia er et brugerdrevet opslagsværk, er det sårbart over for ‘ondsindet‘ redigering.

Der har blandt andet været sager, hvor medicinalfirmaer har fjernet negative oplysninger om deres medicin. Michael Dupont fra Praktiserende Lægers Organisation opfordrer til, at man bruger sin kritiske sans, når man søger oplysninger på nettet.

- Vurder kilderne, og husk på, at nogle sider har stærke kommercielle interesser, hvor det kun handler om at få solgt nogle særlige produkter, siger han.

Hjælp i øjenhøjde

Tidligere tiders blinde tro på lægens autoritet er kraftigt på retur. På internettet skyder sociale netværk op, som udelukkende drives af de syge selv. De udveksler viden og erfaring og uddeler trøst og opmuntringer. I USA er hjemmesiden www.PatientsLikeMe.com et stort hit. Og herhjemme har www.livsnettet.dk fået vind i sejlene.

- Der er en revolution i gang i den måde, vi kommunikerer på. Autoritetstroen og magtesløsheden er på vej ud, siger Janne Wind, en af stifterne af Livsnettet.

- Vi vil ikke vil fastholdes i en sygdomsidentitet. Vi skaber et fællesskab i øjenhøjde, hvor brugerne hjælper andre til at hjælpe sig selv.

Janne Wind understreger, at Livsnettet ikke er en konkurrent til hverken patientforeningerne eller lægerne, men skal ses som et supplement.

- Hvis du for eksempel har været til en samtale med lægen om eftermiddagen og vågner midt om natten med hovedet fuld af spørgsmål, så er lægens kontor lukket. Men du kan gå på chatten, og fem minutter efter har du svar fra fem andre, der heller ikke kunne sove, siger hun og tilføjer:

- Meningen er ikke at sortere lægerne fra. Tværtimod hjælper folk hinanden til at finde den helt rigtige hjælp. Men de sociale netværk tvinger sundhedsvæsenet til hele tiden at være opdateret og følge med tiden.