Sonday kigger denne uge bagud, nærmere bestemt 80'erne, i jagten på at finde det bedste lir. Se tidens vildeste gadgets der inkluderer Boombox, mobiltelefon og armbåndsur.
Alle kan vel huske et familiemedlem, som ejede den handy og smarte mobiltelefon, der dog vejede lige omkring 5 kilo og ikke passede i lommen. Billedet oven for er af en Bosch-mobil.
|
Casio fik i 80'erne den smarte idé at kombinere en lighter og en lommeregner, så man altid havde begge dele ved hånden. Det har ikke været muligt at finde salgstallene på den genistreg.
|
Videokameraer var rigtig dyre i 80'erne, så unge havde svært ved at overtale mor og far til at lade dem låne det. Fisherprice introducerede derfor i 1987 PXL 2000, der kunne optage lyd og video på en normal kassette, dog kun i sort/hvid.
PXL 2000 blev aldrig kæmpestort, men har en hardcore fanskare pga. det specielle præg, billeder optaget med PXL 2000 får.
Se et eksempel her på kameraets ydeevne
|
Man kan vist argumentere for at denne idé er en lille smule bedre end Casios Lighter/Lommeregner, men lydkvaliteten, når man optog var så ringe, at det næsten kunne være lige meget. Seiko producerede aldrig særlig mange eksemplarer af uret efter introduktionen i 1983.
|
For små $2000 tilbage i 1981 kunne man komme til at eje Osborne I, en af de første bærbare computere. Den havde to diskettedrev, keyboard og en 3" skærm. Dog var Osborne I ikke så bærbar igen, da den svingede sig op på 15 kilo.
|
Man kan vel ikke nævne lir og gadgets i samme sætning som 80'erne uden at smide Sodastreamen ind? Klare colaer står vel for mange som et symbol på den periode, hvor sodavand var noget man selv lavede hjemme i køkkenet.