Fjernsynet var formentlig tæt på at få en ordentlig en med håndtasken, da Marianne Jelved forleden fulgte med i en stærkt svedende finansministers præsentation af et usædvanligt stort underskud.
Underskuddet i statens husholdning er på 86 milliarder, og i
horisonten er der udsigt til en kraftigt stigende arbejdsløshed.
- Det var surrealistisk at se en så lammefrom og opgivende regering.
På et år er et tocifret overskud vendt til et to cifret underskud.
Samtidig har regeringen aflyst enhver reformsnak, siger
hun og afviser at undskylde regeringen med den globale økonomiske
krise, som det døjer gevaldigt med at få styr på.
- Vi har igennem medvindsårene opfordret til rettidig omhu,
men svaret fra regeringen har været
skattestop og skattelettelser,
der har udhulet økonomien,
siger hun.
Med en regering i tovene
burde det være en smal
sag for en samlet og
stærk opposition at
sætte det afgørende
stød ind.
Istedet valgte S og SF
dagen efter præsentationen
af finansloven at
fremlægge et skatteudspil,
som blandt andet
byder på højere selskabsskat
og flere offentlige
udgifter. Det åbner
ikke alene for, at regeringen
kan slå igen,
det udstiller også en
stærk uenighed mellem S og SF på den ene side og De Radikale
på den anden.
- Vi har lagt vores skatteudspil frem, og S-SF har lagt deres
frem. Og det kan godt virke, som om de bare er de glade givere,
der lægger mere oven på SU, pensioner og overførselsindkomster.
Men bare fordi vi er oppositionen, behøver vi jo ikke at
være enige om alting. Vi er forskellige - og heldigvis, for hvordan
skulle vælgerne ellers vide, hvem de skal stemme på?