Læs avisen online

Hvem blender bedst?

En dyr blender er ikke automatisk garanti for kvalitet, se testen af fem populære blendere.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Hvem blender bedst?

Når den står på suppe eller smoothie, er det svært at klare sig uden en blender. Men en høj pris giver ikke altid garanti for en suppe uden klumper. Det er konklusionen på en test af fem af markedets mest populære blendere.

I testen er der blandt andet lagt vægt på teknisk kvalitet og funktioner, men hovedvægten ligger på selve evnen til at blende. Her klarede testens absolut dyreste blender, Krups Expert 7000, sig dårligst og scorede feltets laveste karakterer i tre ud af fem forsøg.

Se testen: Fem populære blendere

Henrik Teglgaard Lund, Testchef på forbrugerbladet Tænk, advarer forbrugerne mod at stole for meget på, at dyre produkter altid er de bedste.

- Der er ingen garanti for, at det er godt, fordi det er dyrt. Så det er meget et spørgsmål om, hvorfor det er dyrt. Det kan være, at det er et smart design, lækker kvalitet eller navnet, siger Henrik Teglgaard Lund.

Som forbruger kan det være svært at vide, hvilket produkt der er det bedste. Specielt når de dyreste altså ikke altid er den bedste løsning. Henrik Teglgaard Lund råder derfor folk til at holde øje med uafhængige test af de produkter, man søger. Her kan man nemlig både sammenligne pris og kvalitet. Desuden skal man bruge sin sunde fornuft:

- Hvis det ser tyndt og skrøbeligt ud, så er det nok fordi, at det er det, siger Henrik Teglgaard Lund.

Line Skovly Christensen er Nordic Product Manager hos Groupe SEB, som Krups hører under. Det undrer hende, at den dyreste af testdeltagerne fra Krups til 1.549 kroner klarede sig dårligt i testen.

- Jeg har ikke set noget lignende før, men vi skal selvfølgelig have kigget på det i forhold til vores egne tests, siger hun.

Se testen: Fem populære blendere




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?