'Lort på glas er ikke kunst'

- Lort på et syltetøjsglas er ikke kunst. Det er der ingen, der skal fortælle mig, at det er. Hvad skal man finde på næste gang? Altså, er det spædbørn, der skal parteres i et syltetøjsglas, siger Pia Kjærsgaard til Søndagsavisen.dk.

Den italienske kunstner Piero Manzoni fremstillede i 1961 90 forseglede dåser med påskriften ’ Merda d'Artista’, altså kunstnerens afføring. Andre værker, som Pia Kjærsgaard kritiserer, er Bjørn Nørgaards parterede hest fordelt på 112 syltetøjsglas fra 1970 og Michael Brammers udstoppede hundehvalpe fra værket ’Tro, håb og kærlighed’ fra 1994.

- Jeg synes ikke, at det er provokerende og kontroversielt. Hvis det bare var provokerende, fint nok. Men det er usmageligt og vulgært. Jeg kan ikke finde et andet udtryk for det, siger Kjærsgaard, da vi møder hende til Dansk Folkepartis sommergruppemøde på Nørre Vodsborg herregård 20 kilometer vest for Holstebro.

- I virkeligheden tror jeg, at selvom man synes, det er usmageligt og vulgært, forsøger man at kalde det provokerende for at slippe nemmere uden om det. Der synes jeg i stedet ligeså godt, man kan sige tingene med de rette ord.

Provokationer kan være positive

De seneste dage har Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, skudt med skarpt til flere sider. Ikke bare kunstnerne bag den parterede hest og de udstoppede hvalpe står i skudlinjen. Kjærsgaard sigter også efter den konservative kulturminister, Carina Christensen, og kritiserer hende for at være ’ikke-eksisterende’. Hun skal være mere kontroversiel.

- Fordi meget kunst er jo også provokerende. Provokationer kan være utroligt positive, og derfor synes jeg heller ikke, det gør noget, at man går ind og er kontroversiel, siger hun.

Kjærsgaard synes ikke Carina Christensen tager stilling og kommer ud med, hvad hun vil med kulturen og kunsten. Ifølge hende skal kulturministeren blande sig frem for at se til fra sidelinjen.

- Ellers behøver vi jo slet ikke at have nogen minister på området. Altså, hvis ikke man siger, hvad man føler, tænker og gerne vil fremføre, så får man jo ikke gang i kulturdebatten. Den er død i Danmark, og det synes jeg virkelig er ærgerligt.

Sådan siger Pia Kjærsgaard, efter at hun i tirsdags luftede idéen om sig selv som Kulturminister i et interview til Politiken.

Mere folkelig kunst

Pia Kjærsgaard er ikke tvivl om, hvordan hun vil varetage en kulturministerpost, hvis det bliver aktuelt.

- Jeg ville i hvert tilfælde skabe debat. Jeg ville afgjort forsøge at fremme den folkelige kunst og kultur, som jeg holder meget af. Uanset om jeg ville blive kritiseret for det, siger Kjærsgaard, som ikke mener, at det nødvendigvis er penge, der skal til. Den folkelige kunst skal promoveres.

Et eksempel på kultur, som Kjærsgaard holder af og gerne støtter, er dansktoppen.

- Det er utilgiveligt, at man flytter dansktoppen hen på en sendekanal, som folk ikke rigtig kan finde, i stedet for at lade den blive, hvor den er. Hvor den havde en utrolig stor lytterflade, siger hun.

Danmarks Radio flyttede 1. januar sidste år dansktop-musikken fra P4 på FM-båndet til en DAB-kanal.

Kjærsgaard får indflydelse på kunststøtte

Indtil videre er det stadig Carina Christensen, som besidder kulturministerposten. Kjærsgaard er heller ikke sikker på, at Dansk Folkeparti ville gå efter lige præcis kulturministerposten, hvis partiet kommer i regering. Til gengæld har Pia Kjærsgaard sat sig på en plads i repræsentantskabet i Statens Kunstråd og Statens Kunstfond gennem de næste fire år.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Det er første gang, jeg går ind og specifikt siger: Her blander jeg mig. Det er måske lidt usædvanligt, at en partiformand gør det, men nu følte jeg, at udfordringen var der, og ville gerne tage imod den.

På den måde får hun indflydelse på, hvilke danske kunstnere, der skal modtage statslig støtte.

- Jeg tror godt, at jeg kan regne med at blive nedstemt mange gange, men det må jeg jo acceptere. Det kan også tænkes, at mine synspunkter nogle gange kunne opnå enighed. Jeg håber, at de andre vil være modtagelige og ikke være imod, bare fordi det er mig, siger Kjærsgaard.

Hun går ikke ind i Statens Kunstråd og Statens Kunstfond for at provokere, men hun vil sige sin mening og sige fra over for kunstnere, som hun synes går over grænsen.

- Jeg tror, de gør det, fordi de gerne vil være kendte. Det bliver de jo så også, fordi nogen ikke tør at sige fra. Jeg synes bare ikke, det er den rigtige måde at blive kendt på, siger Pia Kjærsgaard.

PIA KJÆRSGAARDS KULTURKANON:

Pias kulturkanon: Film

Pias kulturkanon: Bøger

Pias kulturkanon: Musik

Pias kulturkanon: Teater