Der sker rigtig meget på den danske klubscene i øjeblikket. Dj og P3-vært Le Gammeltoft fortæller om nogle af de toneangivende navne på scenen i øjeblikket.
|
Le Gammeltoft er dj og vært på P3. Hun har sammen med vennen og kollegaen Kjeld Tolstrup udgivet kompilation-cd´erne ’Sound Of Copenhagen’ 1 og 2 (den tredje er på vej).
Le blogger hver uge på sonday.dk om musik.
Der sker rigtig meget på den danske musik- og klubscene i øjeblikket. De danske producere spytter fed musik ud!
Jeg vil gerne introducere Jer for nogle af de navne, der er toneangivende på scenen i øjeblikket. Nogle af dem kender du sikkert i forvejen – andre er helt ”nye”.
Peter Visti og Jacob Meyland er hver for sig aktive inden for musikken som DJ, producer, perkussionist og meget andet.
Sammen har de blandt andet lavet det fabelagtige nummer, der hedder All Nite (Yes Maam) Det udkom første gang i 2004, og har både været på den berømte udgivelse ”Hotel Costes” og på Kenneth Bagers compilation ”Luftkastellet”.
For nyligt valgte Visti og Meyland at lave en ny udgave af nummeret, og fik derudover et par producere til at lave remix af det – blandt andet Anders Trentemøllers remix.
Peter peter Visti
Meyland
De to fyre Silas Moldenhawer og Jonas Kenton er med i gruppen When Saints Go Machine (så de har faktisk to numre med på pladen), men har den seneste tid rodet ret meget rundt med elektroniske egenproduktioner og remixes.
Kenton Slash Demon har udgivet EP’en ”Khattabi” på Tartelet Records, og er i den grad ved at få bygget et navn op på scenen.
De har blandt andet remixet nummeret ”Blackout” af den danske gruppe Veto.
Remixet har beholdt nummerets udtryk og lader i den grad Troels Abrahamsens stemme komme til sin ret.
Kenton Slash Demon
Han har den seneste tid været bosat i London, hvor han har arbejdet sit navn op som DJ og producer.
Han har blandt andet ligget top ti på Beatport med tracket This Sound – lavet sammen med Def Jaguar.
I denne omgang er det et remix han optræder med på SOC vol. 3. Iørefaldende og velproduceret.
Jeg er slet, slet ikke fan af det originale nummer – lavet af BliGlad, men Flip har i virkeligheden fået et helt nyt track ud af det. Mørkt, hårdt og stadig iørefaldende.
Og så har han beholdt en lille bid af vokalen – og det giver det den poppede tilgang, der sikrer, det bliver et hit!
Flip
Her har vi et af de helt nye skud på stammen. Kasper er blot 17 år gammel, og nummeret Killer Clown er eftersigende hans første færdige demo.
Der er eftersigende mange flere tracks på vej, og det er ikke forkert at sige, at vores forventninger er høje!
Kasper går i øjeblikket på Oure Højskole, og hvis man går ind på hans Myspace side, kan man se en videooptagelse af et live set han har fyret af på skolen sammen med to andre fyre.
Kasper Marott
Hvis der er en der har kæmpet hårdt for at komme frem, så er det denne unge dame.
Og nu ser det ud til, at det break hun har ventet på er kommet. Hun har nemlig lagt vokal på Play Paul aka Paul De Homem-Christos nyeste projekt ”Ryskee”.
Paul De Homem-Christo er også bror til Guy-Manuel De Homem-Christo, som er den ene halvdel af Daft Punk.
Nummeret ”Leave Me Amor” har en cool retro synth vibe og Leslies ikke helt perfekte vokal har en super charmerende effekt på tracket.
Leslie Ming
Tomas Barfod er DJ, en del af trioen Who Made Who, producer under navne som Tomboy og Tomski og den ene halvdel af Filur.
Fredski aka Frederik Bille Brahe er DJ og producer. Sammen har Tomas og Fredski pladeselskabet Tartelet Records og er derudover teamet op for at lave musik sammen.
De to tartelet drenge udgav sidste år ‘Do The Tartelet’ under navnet Tomski og Fredboy på deres eget label Tartelet Records.
Nummeret March On Swan Lake er blevet udgivet på pladeselskabet Get Physical, og nummeret er en typisk Barfod & Fredski produktion – et solidt track, med jazzet lyd og glimt i øjet.
Tartelet Records
Tomasbarfod
Billebrahe
Læs mere om Sound Of Copenhagen her:
Sound Of Copenhagen
Facebook
Le Gammeltoft: 7 koncerter du ikke må misse
Le Gammeltoft: Musik på bloggen
Le Gammeltoft: Mine musikalske minder