Gravide Lina: Det var ikke planlagt

Det var ikke planlagt, at der skulle dukke en tynd, blå streg op i den anden firkant på graviditetstesten. Men stregen vakte ikke rædsel – den skabte glæde, da den var blevet bekræftet af yderligere en streg på en anden test.

- Det første, jeg tænkte, var: ’Kan jeg virkelig være så heldig? At det er kommet så problemfrit’, fordi jeg synes, jo ældre jeg er blevet, jo mere har jeg hørt alle steder, at jo ældre man bliver, jo sværere er det. Jeg var virkelig bange for, om jeg kunne.

Men familieforøgelsen er ikke bare en sag mellem Lina Rafn og hendes kæreste, Kasper.

- Det næste jeg tænkte var selvfølgelig ’shit! Hvad med bandet’? For jeg ved, at uanset hvad fanden vi gør, så SKAL vi spille en sommer næste år, for ellers vælter korthuset økonomisk. Så jeg var rigtig taknemmelig, da jeg kunne se, at det godt kan lade sig gøre.

Man må tage det et skridt af gangen

Uanset om vi snakker om planlægningen med Infernal, der skal gå op med Linas termin, eller det efterfølgende ansvar som mor, har Lina den holdning, at der ikke at andet at gøre end at tage det hele oppefra og ned.

- Jeg har det sådan, vi må tage det et skridt af gangen. Learning by doing. Jeg er glad for, at jeg er så voksen, som jeg er, for man kan jo alt, hvis man skal – det har jeg ligesom oplevet i mit liv. Man kan jo komme igennem alt, så mon ikke, det her det også nok skal gå. Jeg er ikke sådan sindssygt bekymret og jeg har ikke haft tudeanfald. Jeg er ret fortrøstningsfuld, egentlig. Jeg er meget i tvivl om, om vi skal blive boede eller vi skal flytte. Det har vi ikke fundet ud af endnu, og hvis det er ens største bekymring, så går det jo nok.

Hun nægter at blive en af den slags mødre, der kun kan tale om børn, bleer og babysvømning. Hun nægter at blive hysterisk, hvis nogen ryger i nærheden af hende eller forvente af sig selv, at hun kan overkomme alt med en nyfødt på armen.

- Jeg gider ikke at stikke mig selv blår i øjnene og tro, at jeg skal være en vidunderforælder, for al din viden kan du stikke op, når du er flået i stykker af, at ungen har skreget i tolv timer. Så er du bare ikke fed og overskudsagtig. Så det bilder jeg mig ikke ind, at jeg kommer til at være. Og det er jeg rimeligt afklaret med. Jeg tror på, at det skal nok gå. Og heldigvis er jeg ikke bange for at stille dumme spørgsmål, siger Lina med et smil.

Ansvar overfor Infernal

Lina ved, at hun ikke kommer til at kunne trække stikket fuldstændigt, men hun holder fast i, at det skal være muligt for hende at koncentrere sig om rollen som mor.

- Jeg skal ikke stresse over noget. Der skal være plads til at sige ’jeg er blevet mor’, forklarer hun og understreger, at det handler om planlægning, inden barnet melder sin ankomst.

I Infernals tilfælde betyder det for eksempel, at den nye plade er så færdiggjort, at Lina ikke længere er ’nødvendig’ i processen og showet til næste sommers koncerter er lavet og øvet.

- Man kan forholde sig til worst case scenario og så planlægge ud fra det, så man ikke får sig en ubehagelig overraskelse af nogen art. Som udgangspunkt er worst case scenario et kejsersnit, som gør, at jeg ikke kan en skid i et par måneder. Det kan gå fint, og det kan være, at jeg maler fanden på væggen, men jeg vil hellere male fanden på væggen og lægge en ansvarlig plan, end jeg vil sidde i en fødselsdepression og føle, at hver gang jeg tisser, så styrter mit underliv ud af mig og vide, at jeg skal ud og spille om en uge – det kan jeg ikke.

Lina skal nedkomme i slutningen af februar eller begyndelsen af marts 2010.

LÆS REPORTAGEN: En dag i Infernals liv

SE BILLEDERNE: En dag i Infernals liv