Læs avisen online

Favilla: St. Lucia - et liv med solen

Mine sønner og jeg rejser en tur sydpå i St. Lucia til Soufrière. Her findes vartegnet for St. Lucia, det er to meget spidse og karakteristiske bjerge. Et syn, hvor man holder vejret. Det er smukt.

  • 09. juni 2009 09:13
  • rejser@sondagsavisen.dk
Foto: Doris Vingaard
Foto: Doris Vingaard


Favilla: St. Lucia - et liv med solen

Find de billigste flybilletter

SE BILLEDSERIE: Favilla: St. Lucia - et liv med solen

Første ophold var St. Marigot, hvor vi bor i en eventyrlig hytteby som var bygget op ad bjerget. Her er det nødvendig at være stærk, for at bære sin bagage op. Da vi så er på bjergets top, har vi den smukkeste udsigt over bugten, som kaldes Caribiens smukkeste naturlige havn. En landtunge af sand stikker ud i bugten og derfra kan der bades. Vi oplever en storm her - også en byge af regn - så det er en tur for vikinger, selvom vi vist er de eneste.

Vi har en dejlig stor terrasse, hvor vi hygger os med den lokale rom. Udsigten er utrolig.

Foto: Doris Vingaard

The Pitons.

St. Lucias varetegn - The Pitons

Alligevel rejser vi videre næste dag. Målet var Soufrière med The Pitons, som er 2 høje spidse bjerge.
Her findes den eneste "drive inn" vulkan i verden, men det lugter så meget af svovl og er derfor ikke særligt behageligt.
Selve Soufrière er blevet meget beskadiget under en storm i år 2000.
Husene i gaden langs vandet er stadig ikke rigtig bygget op og tydeligt er det at se, at indbyggerne her er særlig fattige.
Her er så godt som ingen turister, ikke som på Nordøen med Castries og Rodney Bay hvor turisterne bor.

Soufrière og omegn

Soufrière er en lille by med ca. 12.000 indbyggere, men har sin helt egen karakter. Der er som i Frankrig en stor plads midt i byen og her ligger kirken for enden af pladsen.
Byen er anlagt af franskmænd tilbage i år 1746 og faktisk er stemningen stadig meget europæisk.

Vi kigger lidt rundt efter et sted at bo, som altid foretrækker vi midtbyen.
Vi ender på Hotel West Inn og her bor vi utroligt flot, lige midt i byen og uden at det er alt for dyrt.

The Diamond Estate and botanical garden

Vi laver nogle udflugter herfra bl.a. til en cacaoplantage The Diamond Estate, som Prins Charles og Lady Camilla Parker Bowles lige har besøgt. På plantagen er der nu en bro, som var navngivet efter Charles - "Prins Charles Bridge".

Vi får en rundvisning i botanisk have og ser cacaoplanten som ser helt anderledes ud, end jeg havde forestillet mig. Det er en stor gul frugt og inden i er der hvidt frugtkød og det er dette som tages ud og bearbejdes til cacao halvfabrikata som derefter forarbejdes til den endelige chokolade, som vi kender.
Den sidste del af forarbejdningen foregår ikke her på plantagen, men halvfabrikataen sendes til Schweiz og Belgien. Tidligere var der mange sådanne cacaoplantager på St. Lucia, men denne plantage er en af de få som er tilbage. Det er et stort arbejde at dyrke cacao og derfor svært at få penge ud af dyrkningen.

Efter turen rundt i plantagen får vi et gratis glas Punch. Den drink kaldes også Mai Tai andre steder i verden - og den smager som saftevand, men der er rigeligt med rom i den.

Foto: Doris Vingaard

The Diamond Estate

Nordpå til Nytår

Efter nogle dage hernede sydpå sætter vi kursen nordpå igen, nu står Nytårsaften for døren.
Tilbage i Gros Islet flytter vi ind i vores tidligere hjem. Nu kommer der desuden en veninde fra Danmark for at fejre nytår sammen med os.

Jeg begynder at føle, at jeg er bosat herude, når jeg sådan kan modtage gæster, flot at alle kommer.

Nytårsaften i Caribien

Nytårsaften fejrer vi på et af de flotte hoteller i turistområdet Rodney Bay.
Det er et helaftens-arrangement. Vi starter udendørs i den smukke aflange gård med et glas champagne og canapéer. Her er varmt og vi har selskabstøjet på.
Der er levende musik. Restauranten er utroligt flot pyntet med sort og hvidt samt sølv på borde og stole, ligner meget vores form for udsmykning hjemme.

Der er så meget mad og drikke at det næsten er uoverskueligt og det smager vidunderligt.
Et orkester spiller under hele middagen og stemningen er høj. Hotellet ligger lige ud til stranden og ved midnat går alle ned til stranden og der bliver skudt med fyrværkeri - ligesom hjemme - her er bare varmt samt en kulsort stjernenat at kigge op i. Man må knibe sig i armen for at være sikker på, at dette er virkeligt.

Her er vidundeligt.

Det nye år starter

Kort efter nytår skilles vi alle. Mine sønner rejser hver til sit. Min veninde og jeg rejser tilbage til Guadaloupe, hvor vi er godt en uges tid og herfra rejser først hun og senere jeg hjem til Danmark.

SE BILLEDSERIE: Favilla: St. Lucia - et liv med solen

Næste artikel siger Favilla "Farvel og på gensyn Caribien".

Find fly og hotel




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?