Læs avisen online

Kræft ind i EU valgkampen

Kandidaterne Mette Abildgaard og Sofie Carsten Nielsen bruger kræftramte relationer i deres valgkamp til EU parlamentet. Det vinder de på, mener kommunikationsrådgiver.

Foto: Søren Black / kampagnebillede
Foto: Søren Black / kampagnebillede


Kræft ind i EU valgkampen

1)Christian Kjølhede – 20. 04. 1989 – Radikale Venstre 2)Mette Abildgaard – 12. 10. 1988 – Konservative 3)Jeppe Jakobsen – 11.08. 1988 – Dansk Folkeparti 4)Malou Lunderød - 13.10. 1986 – Socialdemokraterne 5)Anna Elisabeth Kanstrup – 06.08. 1985 – Radikale Venstre 6)Johanne Langdal Kristiansen 10.05. 1985 - Folkebevægelsen mod EU 7)Lotte Rod – 10.05. 1985 – Radikale Venstre 8)Rina Ronja Kari – 15.02. 1985 - Folkebevægelsen mod EU 9)Anna Mee Allerslev – 10.07. 1984 – Radikale Venstre 10) Emilie Turunen – 13.05. 1984 – SF


Kræft ind i EU valgkampen

Mette Abildgaard der stiller op for de Konservative, finder det helt naturligt at drage kræft ind i valgkampen.

- Jeg ved fra de fem år, jeg har arbejdet for Kræftens Bekæmpelse, at der er 90 danskere der hver dag får at vide, at de har kræft.

For et halvt år siden kom sygdommen tæt på Mette og hendes familie.

- Det er klart, at når man får at vide at ens far har et forstadie til kræft så føler man da, at det er endnu vigtigere at kæmpe for.

- Jeg har da sikkert også kunnet tale om sagen med endnu større overbevisning, mener Mette Abildgaard.

Men hun afviser at sygdommen har været afgørende for at hendes mærkesag blev kræft.

- Det har ikke spillet ind på min kampagne, da mit valgmateriale var gået i trykken, da han blev syg for et halvt år siden.

Men faderens sygdom har påvirker hende under valgkampen.

- Det ligger altid i baghovedet, men det fylder nok mindre end det ellers ville, når man bruger så mange timer på at føre valgkamp.

Afviser at lefle for vælgerne

'Fordi mere Europa kan redde dit liv.'

Det er sloganet for Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstres spidskandidat til Europarlamentsvalget.

I et videoklip på hendes hjemmeside kan man møde Mathilde. Hun skal om tre år have benet amputeret på grund af knoglekræft, hvis hun ikke får en specialiseret behandling i et andet EU-land.

Sofie Carsten Nielsen afviser, at hun lefler for vælgerne ved at bringe kræft ind i debatten.

- Jeg ser på, hvad vi kan få ud af at samarbejde om sundhed på europæisk niveau. Det handler om at give bedre behandling og dermed redde liv.

Derfor har den radikale kandidat foreslået at der oprettes 10 europæiske superhospitaler til sjældne sygdomme som for eksempel kræft.

- Det er vigtigt at patienter vi ikke selv kan behandle her i landet kan komme på sygehuset i hele EU. Det ville også forkorte ventelisterne.

Hun tilføjer, at danskere allerede i dag har ret til at tage gratis på hospitalet i andre lande. Det slår en EU dom fra 2004 fast.

- Der er der bare ikke ret mange der ved, lyder det fra den radikale spidskandidat.

Vinder på at tale om kræft

Det overrasker ikke kommunikationsrådgiver Bo Bredsgaard Lund, at flere kandidater bruger kræft som valgtema op til Europaparlamentsvalget.

- Vi nærmer os hinanden i Europa. Så det er helt naturligt at drage kræft ind i sådan et valg.

Bo Bredsgaard Lund mener at de fleste vælgere er optaget af at have deres rettigheder som patienter i orden.

Derfor slår flere kandidater på at ville sikre at rettighederne gælder over hele Europa.

Bo Bredsgaard Lund påpeger at emnet kan være med til at markere ideologiske forskelle kandidaterne imellem.

- Der er ideologiske kampe på sundhedsområdet der går på om man fortrækker det private eller det offentlige sundhedsvæsen.

Han erkender at der kan være en fare for at vælgerne opfatter det som populisme at drage sundhed ind i valgkampen.

- Men emnet fylder så meget hos folk, at det vil være dumt ikke at nævne det under en valgkamp. Man vinder mere end man taber ved at nævne det.

Se Mette Abildgaard svare på spørgsmål om EU




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?