Jernmændenes blog: Endelig marathon

Jacobs marathon: En slidt, men glad jernmand

Her efter Copenhagen Marathon føler jeg mig som en gammel mand, der har fået tæsk. Jeg skulle endda have hjælp til at få sokker på i morges.

Men glæden og stoltheden overstråler smerterne i benene. Jeg gjorde det sgu. På trods af min overbelastningsskade i knæet i ugerne op til løbet, fungerede bentøjet perfekt under løbet.

Jeg nåede mit personlige mål og slog, hvilket er allervigtigst, Runes bedste tid. Jeg kom i mål i tiden 03:28:03 og må indrømme, at jeg kneb en lille tåre da jeg kom i mål. Jeg har været meget i tvivl, om jeg overhovedet kunne gennemføre, så jeg blev helt overvældet, da jeg spurtede de sidste meter til målstregen og vidste, at jeg havde nået mit mål.

Selvom det var et hårdt løb, med øsende regnvejr det meste af vejen, følte jeg mig virkelig godt kørende. De sidste 7 km var forfærdelige, men det tror jeg altid, de vil være.

Jeg var fra start meget opmærksom på, at få godt med vand og energidrik og jeg spiste også nogle stykker banan undervejs. Dette, kombineret med, at jeg har trænet meget, var årsagen til at det gik så godt og at jeg barberede mere end 10 minutter af Runes bedste tid.

Rune var en meget mærket mand efter løbet, så jeg har sendt ham en pakke tudekiks her dagen derpå. Ja, han skal til at tage sig sammen, hvis han skal kunne følge med til Iron Man'en næste år.

Jeg har haft nogle dårlige uger op til løbet grundet min knæskade. Det blev dog bedre i ugen op til løbet, men jeg følte mig træt i benene, selvom jeg kun havde trænet let og uden den store belastning.

Fredag tog jeg hen til Runes massageklinik og fik løsnet musklerne op. Især mine lægge var utrolig ømme, da han først gik igang. Jeg mærkede ingen ømhed i læggene inden, men da jeg var færdig med massagen, var mine lægge som blå mærker. Ifølge Rune er dette typisk tegn på overtræning.

Da ømheden forsatte lørdag blev jeg meget bekymret. Men miraklet indtraf og jeg følte mig meget bedre søndag morgen inden løbet. På grund af spænding og tanker omkring mine ømme ben, havde jeg stort set ikke lukket et øje i løbet af natten og følte mig ikke 100 % klar.

Men efter et godt morgenmåltid kl. 6.00 og et brusebad gik det bedre og da jeg tog toget ind mod København begyndte adrenalinen så småt at tage over og da starten gik var jeg frisk som en havørn.

Runes marathon: Det længste løb

Jeg var meget optimistisk, da jeg cyklede de godt 8 km. ind til startområdet, og jeg var overbevist om, at jeg nok skulle løbe mit bedste marathon.

Da startskuddet lød, løb jeg stille og roligt, da der var omkring 10.000 andre med og pladsen var knap, men det kunne også bare bruges som opvarmning de første 2-3 km. Derefter var der lidt mere plads og jeg holdt min plan, om at løbe 12 km/t de føste mange km.

Da vi første gang kommer til start/mål området efter ca 15 km. får jeg et kort øjeblik maveproblemer, det var første tegn på, at jeg ville få problemer senere i løbet.

Halvvejs igennem var min tid som den skulle være, nemlig 1 time og 45 min.

3-4 km. efter gik det ned af bakke og da vi anden gang kom forbi start/mål området, var jeg tæt på at løbe ind efter mit tøj og bare tage min cykel tilbage til Vanløse.

Noget i mig gjorde heldigvis at jeg fortsatte den rigtige vej, men det skulle blive nogle hårde 16-17 km inden jeg kunne komme i mål.

På det tidspunkt løb jeg omkring 11 km/t og det gik stødt nedad. Da jeg nåede ca. 30-32 km. begyndte jeg at få begyndende krampe i højre læg. Lige hvad der manglede til en perfekt hård tur rundt i København.

Nu gik det virkelig ned af bakke og flere gange lå min fart helt nede på 8½ km/t. Jeg løb kun fordi der var så mange tilskure på vejene (det var virkelig fedt), men efter 40 km. blev jeg nødt til at gå 100 meter og derefter slæbe mig i mål.

Heldigvis løbende, da der var rigtig rigtig mange mennesker. Det var næsten som at være Lance Armstrong op ad en hård Alpe etape. Det var helt vildt fedt.

Dette føles som den længeste marathon jeg har løbet ( jeg har nu gennemført 3) Det kan godt være Jacob nu også har håneretten til marathon, men jeg vandt over mig selv ved at gennemføre løbet med alle de kriser jeg havde undervejs. Så jeg er vildt stolt af mig selv. SÅDAN.

Min tid blev på 3 timer og 52 min.