Læs avisen online

Fem sladdertyper: Sådan takler du dem

Lad os se det i øjnene. Alle elsker en god historie - især dem om andre.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox


Fem sladdertyper: Sådan takler du dem

På arbejdet er historier - eller sladder - om kolleger en indgroet del af de fleste virksomhedskulturer. Størstedelen af sladderhistorierne er der ifølge de fleste eksperter ikke noget galt med. De giver stærkere bånd til kolleger og større fællesskabsfølelse. Omvendt kan kollegaer, der spreder ondsindede rygter og negativ sladder have en dårlig effekt på arbejdsmiljøet. Læs her, hvordan du takler fem almindelige sladdertyper.

Båndoptageren
Du betror en kollega, at du er bekymret over en chef, der er blevet ufokuseret og begyndt at komme for sent. Senere samme dag hører du en version af historien fra en anden kollega. Båndoptageren spiller fortrolige samtaler igen og igen for alle på arbejdspladsen. Intentioner er mere at føle sig vigtig eller velinformeret end at være ondsindet.

Råd: Vær varsom, når du taler med båndoptageren. Før kun arbejdsrelaterede samtaler. Småsnak er fint, men alt hvad du gerne vil holde privat - hvad enten det drejer sig om en date eller utilfredshed med en arbejdsopgave - skal du dele med en anden kollega.

2. Marathonløberen
Kollegaen, der tropper op ved dit skrivebord, og som - selv om du har travlt - insisterer på at dele saftige nyheder, som han/hun har hørt om en kollega, en kollegas søster eller en ven, som du aldrig har mødt. Marathonløberen vil begynde at sladre over den første kop kaffe, give dig yderligere information til frokosten og lige hive fat i dig igen, når i forlader arbejdet sidst på eftermiddagen.

Råd: Afskær marathonløberen så hurtigt som muligt. Forsøg at skifte samtaleemne. Du kan også sige, at du har travlt og skal koncentrere dig om arbejdet. Han/hun forstår efterhånden hentydningen, hvis du holder fast.

3. Dobbeltagenten
Sladrer til dig om chefen. Og sladrer til chefen om dig. Uheldigvis bliver dobbeltagentens hemmeligheder sjældent afsløret, før du brænder fingrene på noget, som du har sagt til ham/hende.

Råd: Det er bedst ikke at sige noget negativt om nogen eller noget i virksomheden. Vær varsom med, hvad du fortæller dobbeltagenten, da dine ord vil blive fordrejet. Hvis du har et sammenstød med en dobbeltagent er den bedst løsning at sige det direkte til vedkommende. Han/hun vil nok ikke ændre sig, men du får slået fast, at du ikke er et let offer.



4. Jagthunden
Opsøger dig for at få information, når arbejdspladsen summer af spekulationer. For eksempel hvis en af de øverste chefer har forladt virksomheden og den officielle udmelding er, at jobbet vil blive besat internt. Jagthunden sætter snuden i sporet og vil have flere informationer.



Råd: Undgå gættelege. Hvis jagthunden spørger om stillingen, så vær ærlig og sig, at du ikke har nogen ide om, hvem der får jobbet. Undgå at deltage i spekulationstænkning, da det blot vil få jagthunden til at grave efter flere informationer.



5. Klagesangeren
Vil regelmæssigt diskutere sine klagepunkter med dig - og alle andre på arbejdspladsen. Der er forskel på at få afløb for frustrationer til kolleger, du har tillid til, og så klagesangeren, der klager til alle, der gider at lytte. Klagesangeren har det som en hobby åbent at dele sin tanker med alle.: Den ene uge er han/hun utilfreds med Hans i regnskabsafdelingen, den næste med noget andet.



Råd: Klagesangeren trives bedst i selskab med andre klagere, så den bedste taktik er at modstå trangen til at gå ind i diskussionen. Det vil kun kaste brænde på bålet, hvis du begynder at sige, at du også har haft problemet med Hans i regnskab. Tal i stedet positivt om den person eller det, som klagesangeren gerne vil diskutere.



Kilde: Careerbuilder.com




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?