Læs avisen online

Anmelderne: 'Relapse' er et kedeligt comeback

Efter en skilsmisse og en tur på afvænning er Eminem tilbage med albummet 'Relapse'. Kedeligt, men Eminem er stadig en gave til hip hoppen, skriver anmelderne.



Anmelderne: 'Relapse' er et kedeligt comeback

Detroit-provokatøren Eminem eller Slim Shady, som han også kalder sig selv, har netop udsendt albummet 'Relapse' efter ca. fire et halvt års pause.

Den nu 36-årige rapper har da også haft meget at se til, siden han udsendte albummet 'Encore' i efteråret 2004. En skilsmisse, en tur på afvænning og en depression har selvsagt gjort det svært for den selvudnævnte 'best MC alive' at vende tilbage.

Men 'Guess Who - Did you Miss me?'. Eminem er tilbage med flere kendis-mobberier som på 1.singlen 'We Made You'. Og spørgsmålet er, om verdens bedst sælgende og mest omtalte rapper kan fortsætte, hvor han slap?

Coveret til 'Relapse'

Anmelderne: Monoton, men stadig en gave

Om de danske anmeldere har savnet den selviscenesættende rapper eller ej skal være uvis.

De fleste anmeldere er dog enige om, at der ikke er nogen nyskabelse at spore på 'Relapse'. Derfor får albummet generelt mellem 3 og 4 stjerner.

Ekstra Bladet giver albummet fire ud af seks stjerner og kalder det "monotont', men at der er noget "fundamentalt hensynsløst herligt over denne syge stodder (Eminem), der fortsat har recepten på smittende underholdning".

Politiken kvitterer med fire ud af seks hjerter og skriver, at Eminem "stadig er en gave til hip hop", men skriver også: "I løbet af den lange spilletid på albummet lister ensformigheden sig dog ind på Dr. Dres drøje beats og under Eminems smældende flow".

De to musik medier Gaffa og Soundvenue kvitterer med henholdsvis fire og tre stjerner ud af seks og pejer også på monotomien og manglen på nyskabelse hos Eminem.

-Der er jo ingen tvivl om, at manden er et rap-monster, men (jeg) mangler et album, der når rundt om alt, viser mig noget nyt, og måske endda overrasker mig.

Og Soundvenue skriver:

- Nyhedsværdien er til at overse på Eminems første album i fem år. Og det stiller flere spørgsmål end svar på, om man har savnet superstjernen.

Hvad synes du, har du anskaffet dig 'Relapse'?

Tjek Eminem-videoer:

Bikini-tøser og spooky-mænd i ny Eminem-video

Ugens videoer: Eminem er skizofren massemorder

Se helt ny musikvideo fra Eminem




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?