Sundhed på jobbet uden mål og retning

Virksomheder pumper millioner af kroner i sundhedstiltag som motionsrum og frugtordninger uden at sætte sig konkrete mål for, hvad sundhedstiltagene skal bidrage med - og uden at måle, om de overhovedet har en positiv effekt. Det viser en undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for pensionsselskabet PFA.

- Det er ofte spild af ressourcer, at man gør noget, uden at der ligger en plan for, hvad det skal gøre godt for, siger Anette Damgaard, direktør i PFA Sundhed.

Og set med de briller ser det ikke for godt ud.Kun knap en fjerdedel af de adspurgte virksomhedsledere svarede, at de har konkrete målsætninger for virksomhedens sundhedstiltag. En målsætning kunne være at nedbringe sygefraværet til to procent.

Undersøgelsen afslører også, at kun godt hver tredje virksomhed evaluerer sine sundhedstiltag. Langt de fleste aner altså ikke, om tiltagene virker efter hensigten.

- Der er ingen tvivl om, at det kan blive meget bedre. Virksomhederne bør fokusere langt skarpere på, hvorfor de satser på sundhed, siger Anette Damgaard.

Hun henviser til, at sygefravær ifølge beskæftigelsesministeriet hvert år koster det danske samfund mindst 37 milliarder kroner, og at sygefraværet betyder, at danske arbejdspladser går glip af arbejdstimer svarende til 150.000 medarbejdere.

- Virksomhederne er nødt til at arbejde mere målrettet og følge op på den enkelte. For nogle skal der mere til end et motionsrum. De skal måske også til en diætist, siger Anette Damgaard.

Men måske står det ikke helt så galt til, mener lektor Nanna Mik-Meyer ved Handelshøjskolen i København, som blandt andet beskæftiger sig med sygdom og sundhed på arbejdspladserne.

- Problemet med undersøgelsen er, at den entydigt kobler sundhed med økonomisk tænkning.For eksempel nedgang i sygefravær. Men det er ikke nødvendigvis sådan, man har tænkt det, da ordningerne blev indført, siger Nanna Mik-Meyer.

Hun henviser blandt andet til egne undersøgelser, der viser, at mange af den type tiltag er indført for at tiltrække medarbejdere i tider med mangel på arbejdskraft.

- Derfor kan det heller ikke undre, at virksomhederne for eksempel ikke måler effekten på sygefraværet, hvis det slet ikke er derfor, at de har indført ordningerne. Sundhedsordninger ses i dag ofte som et personalegode - uanset om der er problemer med sygefravær eller ej, siger Nanna Mik-Meyer.

Den offentlige sektor fører

Den offentlige sektor er væsentligt bedre end den private til at opsætte konkrete mål for de sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladsen. Hver tredje offentlige leder giver udtryk for, at der ligger konkrete strategiske målsætninger bag de sundhedsmæssige tiltag. Det gør kun hver femte i den private sektor.

- Det er overraskende, at der er så stor forskel på de offentlige og private arbejdspladser. Resultatet tyder på, at det offentlige har en skarpere politik på det her område, siger Anette Damgaard fra PFA Sundhed.

At man i det private erhvervsliv halter bagefter, bliver bekræftet, når man ser på evalueringen af indsatsen. Mens mere end hver anden leder i den offentlige sektor svarer, at man evaluerer virksomhedens indsats på sundhedsområdet, så gælder det for kun hver tredje af lederne i de private virksomheder.

- Hvis man i en virksomhed betaler mange penge for en ny maskine, vil der være stor interesse for, om det har været en god investering. Derfor er det overraskende at se tallene i denne undersøgelse, som viser, at sundhedsområdet - især i de private virksomheder - ikke får den opmærksomhed, det fortjener. Resultatet er, at de penge, man investerer i at nedbringe sygefraværet og fremme trivslen, ikke bruges optimalt, siger Anette Damgaard.