Læs avisen online

Darwins lære om utroskab og one-night stands

Kvinder er mere utro, når de har ægløsning og mænd er bedre til at håndtere et one-night-stand. Interessant nok i sig selv, og vil man vide hvorfor, kan man få svaret i en ny bog om Darwin, der ikke er helt som de andre.

  • 27. april 2009 14:32
  • online@sondagsavisen.dk
Foto: Agnette Schlichtkrull
Foto: Agnette Schlichtkrull


Darwins lære om utroskab og one-night stands

Foto: Agnette Schlichtkrull

Darwin - og idéen der ændrede verden er forfattet af den unge biolog og videnskabsjournalist Line Friis Møller.

Hun forelskede sig i Darwin og hans fantastiske evolutionsteori for længe siden, og har blandt andet brugt sin fascination af ham, da hun jonglerede med slanger og edderkopper i Zoologisk Haves Skoletjeneste. Ud over

Darwin har Line Friis Møller en forkærlighed for bjerge, kulde og isklatring (- og croissanter!).

Bogen udkom 15. april på DRs Forlag og koster 299,-


Darwins lære om utroskab og one-night stands

I år fejrer hele verden Darwins 200 års fødselsdag og 150 året for hans helt igennem revolutionerende værk, Arternes Oprindelse. Biolog og videnskabsjournalist Line Friis Møller forelskede sig for længe siden i Darwins skæve tankeunivers, og med sin nye bog ”Darwin - og idéen der vendte op og ned på verden”, giver hun ikke kun et unikt indblik i unge Darwins insisterende personlighed; Hun bringer også evolutionsteorien helt ind i vores parforhold, i banken, og op på middagsbordet.

Søndagsavisen.dk har talt med forfatter, Line Friis Møller

Hvad kan Darwin lære os om at, kvinder er mere utro, når de har ægløsning?

- Nogle mænd er alfa-hanner og andre er mere bløde. I dag, er der tendens til, at kvinder danner par med en blød han, men instinkttivt vil hun gerne parre sig med en alfa-han. Parringsinstinktet skærpes omkring ægløsningen, når formeringen har bedst vilkår. Den drift kan være det sidste skub til et sidespring og så er det en alfa-han hun går efter.

Hvad er det for noget med, at mænd bedre kan håndtere et one-night-stand?

- Kvinder bliver mere følelsesmæssigt bundet efter et one-night stand end mænd - selv om begge to gik ind i det med henblik på et one-night stand. Hos kvinderne vokser der meget nemt forelskelsesfølelser frem efter denne ene nat med sex. Evolutionært forklarer man det med, at kvinders instinkter siger dem - på et ubevidst plan - at de jo risikerer at være gravide, og så skal de gøre alt for at holde på manden.

- Da mennesket stadig levede på savannen - før pasningsordninger og børnebidrag - var det svært at overleve uden en mand, så det var evolutionært supersmart for kvinder at blive forelskede i mænd, de havde haft sex med. På den måde ville de gøre en masse for at holde på mændene og sikre beskyttelse til sig selv og ungerne/børnene.

Foto: Agnette Schlichtkrull

Hvad siger mændenes ur-instinkter så om one-nighters?

- Efter et one-night stand siger instinkterne dem ”hey, hvis en kvinde er nem at få i kassen, hvordan kan du så vide, at det er dit barn hun bliver gravid med, og ikke ham hun knaldede med i går?”. Mænd mister derfor generelt interesse for en kvinde - i hvert fald i forhold til kærestepotentiale - efter et one-night stand. Vi er i en del år blevet tudet ørene fulde af, at mænd og kvinder bare kan have lige meget sex på samme præmisser, men alt tyder på at vores biologi gør, at det kan vi ikke.

- Eksempelvis giver det nok mening for kvinder at spille sexuelt kostbare overfor partnere, som de virkelig gerne vil have i nettet. Faktisk blev der lavet et forsøg med det for nogle år siden. Det blev vist i en udsendelsesrække på TV2, der hed ”Menneskedyret”, med abe -forsker, Jill Byrnit.

- En ”single-pige” fortalte to grupper mænd de samme historier om sig selv, lige med undtagelse af sex-oplysningerne. Til den ene gruppe sagde hun, at sex var noget man ikke havde med hvem som helst, og til den anden sagde hun, at one-night-stands var cool og at sex var noget hun fik, når hun havde lyst. Mændene skulle tage stilling til, om hun var et relevant emne som kæreste. Der var klar overvægt i den gruppe, der havde fået at vide, at hun var mere tilbageholdende, eller kostbar, om man vil.

Hvad kan vi bruge den viden til, ud over underholdning?

- At forstå vores lyster og tanker, gør det lettere både at håndtere dem og eventuelt handle anderledes end vi ellers ville have gjort. Som kvinde kan det måske være en stor lettelse at forstå, at det er helt naturligt, at man bliver småforelsket efter en omgang sex uanset, at man på forhånd ikke var synderligt interesseret i fyren.

- Eller man kan måske pludselig se, at det ikke er fordi det ikke fungerer med ens kæreste, at man står på en bar og har lyst til at gå med en fremmed pralende stodder hjem. Det kan være ægløsning og valget mellem alfahannen og den trofaste mand, der er på spil. En mand er heller ikke nødvendigvis chauvinist fordi, han både benytter sig af one-night-stands og samtidig helst vil have en kæreste, der ikke gør det. Det er ren biologi. Men netop ved at forstå det, kan manden måske også lettere frigøre sig fra følelsen af, at en kvinde helst ikke skal være til one-night stands.

- Og så må vi acceptere, at der er og bliver bare forskel på mænd- og kvindehjerner i stedet for at forsøge at tvinge os ind i helt samme skabelon – det bliver vi bare ulykkelige af. Vi bliver aldrig ens og skal heller ikke være det.

Foto: Agnette Schlichtkrull

Du siger: Evolutionsteorien kan hjælpe med at forstå os selv – både inden for økonomi, psykologi, sociologi og jura.

- Vores opførsel starter i vores hjerner, der er opstået gennem ren evolution. Nogle troede, at hjernen var et tomt apparat når vi blev født, og som så blev fyldt op efterhånden mens vi voksede op.

- Nu ved vi, at vi kommer med en masser ”forprogrammerede” installationer udviklet gennem evolutionen. Vi har så at sige programmer med os – ligesom programmerne på en computer. Vi har programmer til at søge mad, finde en partner, lære sprog etc. Og flere og flere forskere har fået øjnene op for, at vi skal forstå de programmer for at forstå hvorfor vi reagerer som vi gør – og for at forstå dem skal de altså starte med at forstå evolutionen.

- Der er dog stadig masser af plads til, at kultur og opvækst også spiller ind på vores adfærd - ligesom man kan bruge computerprogrammer forskelligt og skrive både kærestebreve, politiske taler eller huskesedler i word-programmet. For eksempel er det en kulturel indflydelse, om vi lærer at tale hindu eller tysk - men programmet for at være i stand til at lære et sprog, det ligger medfødt i hjernen og giver både muligheder og begrænsninger. Selvom vi havde lyst kunne vi jo ikke lære at tale ”flagermus”, fordi vi ikke har de biologiske installationer, der gør det muligt.

- Kulturen spiller også ind på vores seksuelle udfoldelser. Forestil dig, at der ikke fandtes p-piller, kondomer eller fri abort – så ville vi kvinder helt sikkert ikke være ligeså seksuelt frigjorte i forhold til tilfældig sex, som vi trods alt er i dag.

Foto: Agnette Schlichtkrull

Hvordan bruger du selv Darwin i hverdagen?

- Som inspiration til at turde. Darwin var ikke for fin til at prøve ”latterlige ting” af. Han brugte fantasien og det, der var omkring ham. Han så på helheder og tænkte i den grad ud af boksen. Med tanken på ham minder jeg mig selv om ikke at blive for bundet af den gængse tankegang - så får man jo ikke de nye idéer. Darwin kan også vise, hvor sjov forskning kan være - og minde os om at gøre tingene lidt anderledes også i den verden.




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?