En ny hjemmeside med de faktiske salgspriser er guf for alle nysgerrige - og en spændende nyhed for bolighandlen.
Er du nysgerrig og vil give din
højre arm for at vide,hvad naboen
egentlig fik for sit hus -
eller sidder du og overvejer,
hvor meget du skal byde for
den ejerlejlighed, du har kig
på - så er hjælpen nu kun et
par klik væk på computeren.
En ny hjemmeside, nesto.dk,
gør det muligt for alle - ganske
gratis - at se,hvad den enkelte
bolig i landet er solgt for, hvor
det hidtil kun har været muligt
at se den pris, som boligen
var udbudt til.
Og viden om de faktiske
salgspriser er af
stor vigtighed for
både køber og
sælger.
- For sælgeren
gælder det om at
få sat den skarpe
pris med det samme,
så man ikke
hele tiden halser
bag efter markedet.
Nesto.dk er
det eneste sted i
dag, hvor sælgeren kan se de
her priser, siger stifteren af
nesto.dk, Martin Federspiel.
Også for køberne er der gode
muligheder i at kende de faktiske
salgspriser.
- På nesto.dk kan du se salgspriserne
f.eks. i en bestemt gade.
Det giver dig et ret præcist
billede af prisniveauet til forskel
fra f.eks.Realkreditrådets
statistik, hvor du kun kan se
den gennemsnitlige kvadratmeterpris
i et stort område,
f.eks. Østerbro i København.
Det er ikke en oplysning, du
kan bruge til ret meget, da der
er stor forskel på priserne på
indre og ydre Østerbro, siger
Martin Federspiel.
Martin Federspiel
har dog ikke lavet
hjemmesiden for,
at vi kan få stillet
vores nysgerrighed.
Målet er at blive
det forum, der
samler bolighandlen
i Danmark.
Hvor købere,
sælgere, boligadvokater
og ejendomsmæglere
kan møde hinanden
uden de store omkostninger
til f.eks. markedsføring.
Ifølge konceptet er d et gratis
at være køber på nesto.dk.Det
er også gratis at sætte en bolig
til salg, men mægleren skal
betale 50 kr., hver gang en køber
beder om at blive kontaktet.
Prisen kan dog ikke overstige
799 kr.pr. bolig.
En af fordelene ved nesto.dk er
ifølge Martin Federspiel, at
man ved at kende de faktiske
salgspriser kan minimere
salgstiden. Synspunktet får
opbakning fra professor Finn
Østrup fra Copenhagen Business
School.
- Hvis en køber har opdateret
information om priserne ved
salg af tilsvarende boliger i et
område, vil man let få et overblik
over det aktuelle prisniveau
og derved opnå sikkerhed
for, at udbudsprisen er
korrekt. Det kan samtidig gøre
salgstiden kortere, siger Finn
Østrup.
Et umiddelbart problem ved
nesto.dk er, at man kun kan se
salgspriserne og ikke den seneste
udbudspris.Vil man se,
hvor stor rabat der er givet
ved handlen, må man også
have fat i andre hjemmesider
som f.eks. boliga.dk og keybo.
dk.,hvor man kan finde de
såkaldte nedtagningspriser.
Martin Federspiel mener
imidlertid ikke, at nedtagningspriserne
nødvendigvis
er særlig interessante.
- Det interessante er, hvad
sælger og køber bliver enige
om.Det er det, som udtrykker
den faktiske markedspris.