Læs avisen online

Test: Bly i luksuskaffen

Test af espressomaskiner viser, at de dyre maskiner afgiver bly og nikkel til kaffen.

Modelfoto: Colourbox
Modelfoto: Colourbox


Test: Bly i luksuskaffen

De er flotte, forkromede og pynter i køkkenet, men bag espressomaskiners blanke facader kan gemme sig tungmetaller, som ender i din kaffe.

Testfaktas test af ni espressomaskiner viser, at flere maskiner efterlader sundhedsskadelige metaller i den færdige espressokaffe. I to tilfælde - Krups og Electrolux - blev grænseværdien for nikkel overskredet, og i et tredje tilfælde - Saeco - blev mængden af bly målt til 28 mikrogram pr. liter - næsten tre gange mere end den fastsatte grænseværdi for bly i drikkevand.

Hos Informationscenter for Miljø og Sundhed overrasker resultatet:

- De høje koncentrationer er problematiske, fordi man som forbruger ikke ved besked og ikke har mulighed for at fravælge de pågældende maskiner, siger testkoordinator Rikke Bille. Den høje mængde bly kan ifølge Rikke Bille muligvis skyldes blylodninger, hvilket ikke bør være forklaringen, da Fødevarestyrelsen fraråder brug af bly i husholdningsmaskiner og andet, der kommer i kontakt med fødevarer. En forklaring hverken kan italienske Saeco heller ikke komme med. De kalder i stedet testens resultater for ukorrekte.

- Saeco og Gaggia er nøjagtig den samme maskine. Derfor er det ikke teknisk muligt, at de to maskiner giver så vidt forskellige resultater, siger Nicholas Lee, kommerciel direktør i Saeco.

Alt bly ophobes i kroppen og kan i værste fald påvirke nervesystemet og forringe indlæringsevnen. Derfor anser Fødevarestyrelsen ethvert indtag for uønsket. Testresultatet får dog ikke alarmklokkerne til at ringe i styrelsen, hvor civilingeniør Gudrun Hilbert hæfter sig ved, at man næppe indtager espresso i litervis. - På den anden side kan vi jo se, at er muligt for de andre producenter at lave maskiner, der afgiver en meget lille mængde tungmetal, siger Gudrun Hilbert fra afdelingen for fødevaresikkerhed.

Der findes ingen grænseværdier for afsmitning af tungmetaller i espressomaskiner, men det gør der for elkedler, hvor grænseværdien for nikkel ligger på 50 mikrogram pr. liter vand. Og den grænse er Krups’ udgave faretruende tæt på.

- Man får ikke nikkelallergi af at drikke kaffe med de koncentrationer, men som nikkelallergiker bør man være opmærksom, fordi man reagerer på ganske små mængder, siger Rikke Bille.

SE TESTEN HER

Konkurrence: Vind lækkert påskeæg




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?