Han storsolgte mobiltelefoner som Polle fra Snave, nu skal han sælge biobilletter som dumt svin i ny dansk thriller
|
Foto: Per Anders Jørgensen |
Hans Ole Bornedal født 26. maj 1959, Nørresundby.
Han blev for alvor landskendt i 1994 med filmen ‘Nattevagten’. Filmen vakte opsigt og resulterede i en amerikansk udgave ‘Nightwatch’ (1998), som Ole Bornedal også instruerede. I den engelsksprogede version spillede Ewan McGregor, Nick Nolte og Patricia Arquette hovedrollerne.
Øvrige film:
Jeg er Dina (2002), Mimic (1997), Vikaren (2007), Kærlighed på film (2007) og Fri os fra det onde (2009)
Fra 2002 til 2004 var Ole Bornedal teaterinstruktør på københavnske Aveny-R sammen med Jon Stephensen.
|
Født 28. marts 1971 i Næstved.
Uddannet på School af Stage Art i 1995 og Cantabile 2 i Vordingborg. Han er fik sit gennembrud i rollen som bondeknolden Polle fra Snave i en række reklamefilm for Sonofon,
Fra 1998 til 2006 havde han sit eget teaterselskab, Project 2.
Han har medvirket i ‘Polle Fiction’ (2002), ‘Tid til forandring’ (2004), Anja og Viktor - brændende kærlighed (2007), ‘Fri os fra det onde (2009).
Har lagt dansk stemme til en lang række tegnefilmfigurer, blandt andre Bambi II, Ice Age, Over the Hedge og Alvin and the chipmunks.
Drager ud og optræder som ‘Fensmarks Førende Festfotograf’ og har denne weekend premiere på børneforestillingen ‘Tre mænd fortæller prinsesseeventyr’.
Hele Danmark kender ham som den naive bondeknold, Polle fra Snave. Nu lander skuespilleren Jens Andersen sin nye, store rolle som det ualmindeligt dumme svin, langturschaufføren Lars i Ole Bornedals nye danske thriller ‘Fri os fra det onde’.
- Der er meget langt fra Polle til Lars inde i lastbilen. Men de har maskeringen til fælles, og det gør, at jeg kan arbejde som skuespiller. Det er lidt ligesom da jeg som barn klædte mig ud og spillede en helt anden. Det elsker jeg stadig, siger Jens Andersen.
Han er lykkelig for at have været Polle fra Snave og han er stolt over stadig at blive genkendt som den mobilfikserede bondeknold.
- Selvfølgelig er jeg stolt af Polle. Han er jo blevet et ikon. Man kan ligefrem sige, at Polle kom før Jens Andersen, griner skuespilleren.
Men han er også utroligt glad for den nye og helt anderledes rolle som Lars.
- Polle er jo den uskyldige, naive gut, som tror, at alle mennesker er gode. Min rolle i ‘Fri os fra det onde’ er på mange måder helt omvendt. Men man skal være klar over, at ondt og godt ikke er sort-hvidt. Der findes ingen onde, kun mennesker der savner kærlighed.
Der er uendeligt kort mellem ondskab og lidenskab, fiktion og ægthed. Derfor har jeg heller ikke ensidigt søgt efter det onde i Lars.. Han er i virkeligheden en lidenskabelig mand, som søger det gode, men hele tiden bliver indhentet af mørket. Det fører til mord, voldtægt og lynchning.
Jens Andersen er forvandlet fra naive Polle fra Snave til den koldt beregnende, voldelige trucker Lars i Ole Bornedals nye film ‘Fri os fra det onde. |
|
Foto: Per Anders Jørgensen |
I filmen har Lars en bror, Johannes, (Lasse Rimmer) der har godt job, god økonomi, smuk hustru (Lene Nystrøm) og skønne børn
- Lars vil gerne have det liv, hans bror har. Men han kan ikke få det. Derfor er han dybt frustreret. I det lille samfund han lever i, er rammerne så snævre, at han ikke kan bryde ud, siger Jens Andersen, der selv bor med hustru og fire børn i landsbyen Nyråd ved Vordingborg.
- Jeg har tænkt på paraleller mellem filmbyen og Nyråd. Men der er simpelthen for mange tilflyttere i Nyråd til at det kan gå så galt som det gør i filmen. Her er der tale om et så lille og lukket samfund, at en af de voksne borgere stadig bliver kaldt Pisse Kurt, fordi han tissede i bukserne i 3. klasse.
Når man først er ledt i fristelse, er det svært at blive friet fra det onde. Det kræver tro og hårdt arbejde.
- Fristelser består ikke nødvendigvis af hor, druk og stoffer. Men den bibelske definition er korrekt et langt stykke ad vejen. Men jeg mener også, at det er en fristelse ikke at gøre sig umage, ikke at være tro mod sig selv og at hoppe over, hvor gærdet er lavest.
Jeg har altid ment, at ondskaben bor i os alle. Nu er jeg kommet i tvivl. Den er der, men vi kan vælge den fra,
siger Jens Andersen, der betegner sig selv som troende.
- Ikke nødvendigvis på Gud, men på en højere magt, som ikke griber ind i vores liv. Det er op til os selv at gøre, siger han.
Fri os fra det onde har premiere i biografer over hele landet 3. april.
|
Foto: Per Anders Jørgensen |
- Volden er her jo. Derfor er ‘Fri os fra det onde’ et spejl af den virkelighed, vi befinder os i i Danmark, siger Ole Bornedal.
- Det er en brutal film, men den er ikke mere brutal end den virkelighed, vi befinder os i. Her tør vi bare smide det på lærredet koncentreret, konsekvent og kontant.
Ole Bornedal viser ondskabens grimme fjæs på så tæt hold, at gyset går i maven og danner en hård klump.
- Miljøet er født af underskud, mangel på kærlighed og angst for det fremmede. Sådan er hverdagen for de mennesker, som reagerer på alkohol og tørre tærsk, mangel på identitet og kærlighed, siger han.
Fri os fra det onde fortæller at ondskaben er i alle. Det viser Ole Bornedal blandt andet i en rå voldtægtsscene.
- Jeg hadede at skrive den scene. Jeg var i tvivl, om den var for voldsom. Så tænkte jeg på den virkelighed, som lever lige udenfor vores dør, en virkelighed vi fortrænger til nyhederne. Her var der otte håndværkere, som på skift voldtog en tilfældig forbipasserende i en baggård på Jagtvej en julefrokostaften.