Lilholt: Jeg vidste ikke, at den var så god

En simpel sang på tre akkorder fra 1993 er svær at komme udenom, når talen falder på Lars Lilholt.

‘Kald det kærlighed’ har som enhver anden kærlighedshistorie et forspil og et efterspil. Sidstnævnte af de længere.

Forspillet begyndte allerede i 1985, hvor Lars Lilholt skrev tekst og melodi. Inspireret af rennaisancemusik og en gestaltterapeut, som Lilholt var optaget af på det tidspunkt.

- Det er nørdet, men sådan er jeg, og det kom der noget godt ud af. Den var mere dybsindig og meget bedre, end jeg havde forestillet mig. Og den vendte sig til mig med årene. Det er jeg dybt taknemmelig for, siger Lars Lilholt.

Efterspillet har i mange år udgjort en stor del af Lilholts indtægter og givet ham en plads i højskolesangbogen.

- Jeg har sunget den flere 1.000 gange. Når man synger en sang så mange gange, som jeg har gjort, skal ordene være gode for, at man kan holde det ud. Det viste sig, at de var gode, men det viste jeg ikke, da jeg havde lavet den, siger Lars Lilholt.

Jydesanger fra København

Selvsamme sang er ifølge Lars Lilholt en del af forklaringen på, at han ofte bliver stemplet som en musiker, der ‘deler’ Danmark. Nogle finder ham banal, mens han rammer andre lige der, hvor hjertet slår. Og der er tilsyneladende sjældent overensstemmelse mellem det at have folkelig appeal og popularitet blandt anmeldere.

- Det er en sang, der har ramt mange mennesker rent. Men når man rammer mange mennesker rent, rammer man også mange rent ved siden af. Og så er det blevet historien, siger Lars Lilholt.

- Ligesom det at jeg er jydesanger også er en historie. Men der er altså udsolgt lang tid i forvejen - også når jeg optræder langt fra Jylland, siger Lars Lilholt.

Man kan ikke blive elsket af alle

Han er egentlig født i København, men opvokset i Ålborg.

- Jeg har fået sådan nogle myter hæftet på sig med årene. Det er lidt træls, for de har ikke noget med virkeligheden at gøre. Det kan godt være, at jeg deler Danmark, men så er det, fordi jeg betyder noget for 2,5 millioner mennesker. Det er sgu også meget fedt, konstaterer Lars Lilholt og fortsætter:

- Det er klart, at man ikke kan blive elsket af alle... det skal man heller ikke. Det har jeg ingen intentioner om. Men jeg er da beæret over, at der er så mange mennesker, der godt kan lide mig. Over mange år har jeg solgt over 2 millioner plader... det har jeg faktisk. Men jeg er ikke i det her for berømmelsen eller rigdom, jeg er her, fordi jeg som stor dreng ville det her. Det var en drøm, siger Lars Lilholt.

Siden er drømmen blevet omsat til omkring 20 album med Lars Lilholts egne tekster.

- Det er en gåde, hvordan teksterne opstår. Det er lidt ude af mine hænder. Jeg laver de her plader og skriver tekster for at finde ud af, hvad de her sange vil fortælle mig. Nogle gange vender teksterne sig til mig, så jeg kan få lov til at synge dem, siger Lars Lilholt.

Hvad handlede din første sang om?

- Den skrev jeg som 15-årig, og den handlede om en klunser, der stod på gaden i Ålborg og solgte. Den findes på 'Nefertiti' (2003), hvor den hedder 'Banjo Joe'. Det er den samme melodi, og omkvædet er næsten det samme, jeg har bare lavet den om til en historie om en gårdmusikant.



Hvorfor finder en 15-årig knægt på at begynde at skrive sange?

- Fordi Bob Dylan og Donavan var hans store idoler. Jeg var 15 år i 1968, og der var meget musik, man kunne se op til. Jeg ville gerne være ligesom de to trubadurer. Så viste det sig, at jeg kunne, og så er det endt med at blive et liv.



Hvad sagde dine forældre til, at du ville være musiker?

- Min far spurgte, om jeg ikke snart skulle have et ordentligt abejde. Så sagde jeg: 'Jo, jeg spiller kun, til jeg bliver voksen'. Det er ikke til at vide, hvornår det blver. Det bliver sgu nok aldrig. Nogle skriver prosa, andre maler billeder eller hugger i sten. At skrive sange er blevet min måde at reagere på tilværelsen på.



Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

- Jeg står op halv syv og bruger de to første timer af min dag på at sørge for børnene. Derefter går jeg en tur med hunden og dens unge, og så starter dagen. Nogle gange sætter jeg mig op for at skrive, andre dage sker der noget andet.



Hvad betyder anerkendelse for dig?

- Det betyder noget for alle mennesker. Det har noget at gøre med at blive set. Det kan da godt være, at folk som mig som yngre har haft et større behov for at blive set end andre. Jeg har fået totalt meget anerkendelse gennem årene.