- Jeg er frygtelig selvoptaget

Svigt, jalousi, smerte, ulykkelig kærlighed. På fredag er der landsdækkende premiere på Nils Malmros’ nye film, ‘Kærestesorger’, hvor vi bliver præsenteret for hele paletten af følelser hos en flok unge århusianere, der i starten af 1960’erne netop er begyndt i 1.g.

- Vi oplever stadig sårbarheden og det at blive brændt af, selv om kønsmoralen har ændret sig. De følelser er eviggyldige, siger 64- årige Nils Malmros, der også til denne film har hentet råstoffet fra sin egen ungdom.

Men selv om ‘Kærestesorger’ læner sig op ad kultklassikeren, ‘Kundskabens Træ’, er der alligevel tale om en selvstændig fortælling med nye facetter.Denne gang beskriver Malmros sin seksuelle debut.

- Det var på tide at fuldende billedet, konstaterer han.

Du er 64. Hvorfor har du så svært ved at slippe din ungdom?

- Jeg slæber hele tiden min fortid med mig. Det troede jeg, at alle gør, men det gør folk generelt ikke - så det er mit originale bidrag, at vi kan genoplive fortiden og blive lidt klogere på os selv, siger han.,

- En anden del handler om, at jeg ikke selv har børn, fortsætter han.

- Hvis jeg havde haft en datter, så havde jeg ikke kunnet lave en film om fars følelser, dengang han gik i gymnasiet. Det havde simpelthen været for pinligt, griner han.

Hvorfor har du ikke børn?

- Det er ikke et fravalg, og jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle leve uden børn, men sådan er det bare gået. Det er det, der gør, at jeg kan leve som en boheme.

‘Kærestesorger’ er optaget over tre år. Det vil sige, at de bærende hovedroller, der er amatørskuespillere, rent faktisk ændrer sig fysisk i de par timer, filmen varer.

Filmens hovedpersoner, Jonas og Agnete, bliver kærester. Hun er sød og klog, men Jonas ved ikke, om hun er den rette for ham. I forhold til nogle af de andre piger er hun kedelig og knap så udviklet rent fysisk, og hun bliver i stedet kæreste med Jonas’ sidekammerat, Toke

- Da Jonas opdager, at der er en rival, så kommer følelserne, så er de fuldtonede. Han opdager, at man først er rigtig forelsket, når man er ulykkeligt forelsket, men da er det for sent, forklarer Nils Malmros.

Han mener, at skiftende kærester er et sundhedstegn. For har man ikke mindst en gang oplevet en ulykkelig forelskelse, har man ikke for alvor prøvet at være i kontakt med sine dybeste følelser.

Men hvad med dem, der tidligt finder den eneste ene og ender med at leve sammen resten af livet?

- Lykke være med dem. Det var dog frygteligt - og en lille smule kedeligt!

- De, der formår at holde sammen, har nærmest heltestatus modsat de mange, der bliver skilt?

- Jo, jeg er da også stadig gift med den samme.Vi har haft sølvbryllup for længst, og vi bliver ved med at være sammen. Det er der ingen tvivl om.

Så er du jo selv ret kedelig?

- Jo, men det er trods alt ikke min skolekæreste, jeg blev gift med. Jeg mødte min kone, da jeg var omkring de 30. Vi startede vores forhold som alle andre. Vi opdagede, at vi swingede utrolig godt sammen - hun er for eksempel meget overbærende over for min selvoptagethed.

Du er selvoptaget?

- Ja, jeg er frygteligt selvoptaget. Det skal jeg være. Som kunstner har jeg ‘licence’ til at være selvoptaget.

Hvordan holder du liv i kærligheden?

- Det gør jeg ved at blive ved med at have en drøm og en overbevisning om, at der hele tiden er nye ting at finde, og at man ikke bliver hængende, hvor man er lige nu. Når man først stopper op og sætter sig ned og ser fjernsyn, så dør kærligheden.