Nils Malmros har igen dykket dybt i sin ungdoms følelesliv. Denne gang for at hente råstof til filmen ‘Kærestesorger’, der har premiere på fredag.
Svigt, jalousi, smerte, ulykkelig
kærlighed. På fredag er der
landsdækkende premiere på Nils
Malmros’ nye film, ‘Kærestesorger’,
hvor vi bliver præsenteret
for hele paletten af følelser hos
en flok unge århusianere, der i
starten af 1960’erne netop er begyndt
i 1.g.
- Vi oplever stadig sårbarheden
og det at blive brændt af, selv om
kønsmoralen har ændret sig. De
følelser er eviggyldige, siger 64-
årige Nils Malmros, der også til
denne film har hentet råstoffet
fra sin egen ungdom.
Men selv om ‘Kærestesorger’
læner sig op ad kultklassikeren,
‘Kundskabens Træ’, er der alligevel
tale om en selvstændig fortælling
med nye facetter.Denne gang beskriver Malmros
sin seksuelle debut.
- Det var på tide at fuldende billedet,
konstaterer han.
Du er 64. Hvorfor har du så svært
ved at slippe din ungdom?
- Jeg slæber hele tiden min fortid
med mig. Det troede jeg, at alle gør,
men det gør folk generelt ikke - så
det er mit originale bidrag, at vi
kan genoplive fortiden og blive
lidt klogere på os selv, siger han.,
- En anden del handler om, at
jeg ikke selv har børn, fortsætter
han.
- Hvis jeg havde haft en datter,
så havde jeg ikke kunnet lave en
film om fars følelser, dengang
han gik i gymnasiet. Det havde
simpelthen været for pinligt,
griner han.
Hvorfor har du ikke børn?
- Det er ikke et fravalg, og jeg havde
ikke forestillet mig, at jeg skulle
leve uden børn, men sådan er
det bare gået. Det er det, der gør,
at jeg kan leve som en boheme.
‘Kærestesorger’ er optaget
over tre år. Det vil sige, at de bærende
hovedroller, der er amatørskuespillere,
rent faktisk
ændrer sig fysisk i de par timer,
filmen varer.
Filmens hovedpersoner, Jonas og
Agnete, bliver kærester. Hun er
sød og klog, men Jonas ved ikke,
om hun er den rette for ham. I
forhold til nogle af de andre piger
er hun kedelig og knap så udviklet
rent fysisk, og hun bliver i stedet
kæreste med Jonas’ sidekammerat,
Toke
- Da Jonas opdager, at der er en
rival, så kommer følelserne, så er
de fuldtonede. Han opdager, at
man først er rigtig forelsket, når
man er ulykkeligt forelsket, men
da er det for sent, forklarer Nils
Malmros.
Han mener, at skiftende kærester
er et sundhedstegn. For har
man ikke mindst en gang oplevet
en ulykkelig forelskelse, har man
ikke for alvor prøvet at være i
kontakt med sine dybeste følelser.
Men hvad med dem, der tidligt
finder den eneste ene og ender med
at leve sammen resten af livet?
- Lykke være med dem. Det var
dog frygteligt - og en lille smule
kedeligt!
- De, der formår at holde sammen,
har nærmest heltestatus modsat
de mange, der bliver skilt?
- Jo, jeg er da også stadig gift med
den samme.Vi har haft sølvbryllup
for længst, og vi bliver ved
med at være sammen. Det er der
ingen tvivl om.
Så er du jo selv ret kedelig?
- Jo, men det er trods alt ikke min
skolekæreste, jeg blev gift med.
Jeg mødte min kone, da jeg var
omkring de 30. Vi startede vores
forhold som alle andre. Vi opdagede,
at vi swingede utrolig godt
sammen - hun er for eksempel
meget overbærende over for min
selvoptagethed.
Du er selvoptaget?
- Ja, jeg er frygteligt selvoptaget.
Det skal jeg være. Som kunstner
har jeg ‘licence’ til at være selvoptaget.
Hvordan holder du liv i kærligheden?
- Det gør jeg ved at blive ved med
at have en drøm og en overbevisning
om, at der hele tiden er nye
ting at finde, og at man ikke bliver
hængende, hvor man er lige nu.
Når man først stopper op og sætter
sig ned og ser fjernsyn, så dør
kærligheden.