Favillas blog: Ankomst til Dominica

Dominica ligger mellem Guadeloupe og Martinique og er landet med de mange floder, vandfald og grønne bjerge. Naturen er utrolig smuk og uberørt og der er mange Nationalparker at besøge.

Landet er ikke rigtig opdaget af turister, selvom der oftest ligger to store krydstogtskibe i havnen, men passagererne kommer som regel kun lidt rundt i hovedstaden Roseau, hvor skibet ligger til kaj og sejler igen efter nogle timer. Når aftenen stunder til i Roseau, er der så godt som ingen turister. En af grundene er, at Dominica ikke har en international lufthavn, så man må flyve til en af de nærliggende øer og så flyve lokalt med et mindre caribisk fly eller også sejle til Dominica.

Info

Øen med den uspolerede natur Tilhører de Små Antiller Ca. 71.000 indbyggere og 754 km2 Ca. størrelse som Bornholm Hovedstad Roseau, ca 15.000 indbyggere Sprog engelsk og creole

Ombord på færgen

Her spiser jeg middag med Josephine fra Dominica

Færgeturen fra Point a Pitre, Guadeloupe til Dominica tager bare 2,5 time. Ombord på færgen mødte jeg Josephine fra Dominica, hun skal hjem på familiebesøg. Hun er gift og bor på Guadeloupe. Hun er en dame sidst i 60érne og vi faldt straks i snak. Hun overrasker mig meget, da det viser sig, at hun har set meget af verden. Utroligt, da ikke mange mennesker herude har råd til at rejse. Jeg køber os en kaffe og det viser sig, at det er indgangen til hendes hjerte, hun elsker kaffe. Lidt efter foreslår hun, at jeg tager med hende hjem til St. Joseph, som ligger 30 km fra hovedstaden Roseau. Jeg tager imod hendes tilbud og samtidig er jeg spændt på, hvad det vil indebære. I Roseau bliver vi hentet af hendes bror, som er lidt forbavset over, at jeg også skal med, men de er alle meget hjælpsomme, og det betyder så bare, at vi skal sidde lidt tættere i førerhuset i hans ladbil.

St. Joseph er en enestående oplevelse. En bjergby med huse af træ og blik. Gaderne er meget stejle med stier som snor sig rundt mellem husene. Alle kender hinanden, og vi skal straks ud at gå tur for at hilse på folk, så hun kan fortælle, at hun nu er hjemme. På denne ø er de selvstændige og der tales engelsk. Vi hilser på Josephines datter og familie, de har en lille bar. Udenfor baren grilles kyllinger og de er virkelig en delikatesse. Det er almindeligt for dominicians at spise på bar, og det er ikke hver dag familier sidder sammen og spiser. Vi får serveret et par grillede kyllingelår med ristede madbananer. Det smager godt og serveres lige fra grillen. Inden kyllingelårene grilles, er de rullet i et stærkt blandet chilikrydderi, som er meget brugt herude. Da vi var færdige med vores dejlige måltid, vil Josephine videre og hilse på sin anden bror. Hun fortæller, at han er rig bor da også ganske flot, han ejer flere frugtplantager. Der står en del nye møbler i stuen som er pakket ind i plast. De kommer fra hans datter som bor i England. Jeg bemærker nu, at enkelte af de gamle møbler stadig bærer plastindpakningen, så det er nok almindeligt ikke at pakke dem ud så slidet er minimalt.

Efter timer rundt i byen er det sengetid. Det har været en meget oplevelsesrig dag. Josephines hus er et stenhus, god standard i forhold til de andre i kvarteret. Tilbage i hendes hus opdager vi, at der ikke er vand. Det bliver et større problem at få det lavet, og jeg må derfor flytte til Roseau dagen efter. Jeg nåede dog lige om morgenen at kigge lidt mere rundt i byen og tage et par fotos. Mødte efterfølgende Josephine flere gange i Roseau, og vi spiste frokost sammen. Hun spurgte altid ind til, om jeg havde det godt, da hun var meget bekymret for mig, fordi jeg rejser alene.

Jeg nåede lige en tur til byen, hvor jeg fik taget nogle fotos

Hovedstaden Roseau og dens indbyggere

Ingen kan være fremmed på Dominica ret længe. Man får hurtig venner og de forlader ikke én igen. De vil gerne tale og da de taler engelsk, er det ret nemt for de fleste at kommunikere med dem. De betragter mig som ret eksotisk, idet jeg rejser som kvinde alene, og jeg fik mange specielle oplevelser på den konto, f.eks. en invitation til at besøge en børnehave, skole, skrædderen, frisøren m.m. Dominica roser sig af, at der næsten ingen kriminalitet er på øen, modsat flere af de andre øer i regionen. Der er heller ingen problemer i at gå rundt alene om aftenen, men der er meget mørkt. Når det er aften er byen næsten mennesketom og lidt af en spøgelsesby. Men går man rundt opdager man, at folk sidder da ude på deres trappetrin og nyder mørket, stilheden og køligheden. En utrolig forandring fra den meget larmende pulserende by om dagen.