Som 16-årig stak SF’s Ole Sohn til søs og blev skibskok. I dag hævder han, at han laver Danmarks bedste pizza.
|
Født 12. september 1954
Politiker, forfatter, foredragsholder og forlægger.
Har udgivet flere bøger, blandt andre ’Fra Folketinget til celle 290’ fra 1992, ’Her kommer fra dybet den mørke armé’ fra 1995, ’Den højeste straf’ fra 1996, ’De drog mod øst’ fra 2002, og ’Gustav Munch-Petersen - og den spanske borgerkrig’ fra 2007.
Ole Sohn har repræsenteret flere partier i sin politiske karriere. Således var han kandidat for Enhedslisten i Glostrupkredsen og Rødovrekredsen 1989-1991 og for Danmarks Kommunistiske Parti i Århus Øst-kredsen og Århus Nord-kredsen 1987-1989, inden han blev kandidant for SF i Slagelsekredsen fra 1992.
Har været medlem af Folketinget siden 11. marts 1998.
Dej:
6 dl kold vand
12,5 g gær
1 grydeske jomfruolivenolie
salt
ca. 1 kg fint hvedemel
Udrør gær, olivenolie og salt i det kolde vand og tilføj mel lidt efter lidt indtil dejen er smidig. Jeg bruger en røremaskine. Del dejen i 6 stykker og form dem som boller og sæt dem på et meldrysset skærebrat, dæk dem dem med et fugtigt viskestykke og stil dem i køleskabet i seks til otte timer.
Tomatsauce:
1 kg tomater (eller 2 ds. flåede tomater)
2 spsk. jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
1 tsk. canadisk ahormsirup (kan udelades)
4 friske basilikumblade (eller lidt tørret)
salt
peber
Blend alle ingredienserne og kom dem i en gryde med olivenolie og lad saucen simre i ca. 10 til 15 min. og stil den til afkøling.
Grundfyld til pizzaen:
800 g friskrevet mozzarella
Fyld:
små stykker gorgonzola
parmaskinke
rucola salat
Når festmåltidet begynder:
På et meldækket bord omformes en dejbolle til en tynd pizzabund. Fordel et lag tomatsauce og mozzarella på pizzaen.
Kom gorgonzolastykker på og kom pizzaen i en forvarmet ovn (250 grader) med stenplade (brug en pizzaspatel). Pizzaen skal have ca. 7 min. til kanten er sprød og osten er smeltet.
Tag pizzaen ud og kom parmaskinke og rucula på og server.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan bruges som fyld.
I denne serie snager Søndagsavisen.dk i politikernes passioner.
Morten Messerschmidt: Mig og Pavarotti
Thulesen Dahl: Ville hæve topskatten for Everton-fans
Bertel Haarder: Jeg tilgiver aldrig Jelved
Vestager: Actionfilm er mit 'drug'
Simon Emil: En Toyota fik min verden til at bryde sammmen
Johanne Schmidt: Min helt hedder 'Klima-Per'
Han kender sit køkken, som en gammel snedker kender sin høvlebænk. Ved akkurat, hvor hårdt han skal puffe til køleskabslågen, så den netop lukker. Kender skuffens mørke krog, hvor den lille dåse tomatpure gemmer sig. Og han ved udmærket hvilken kniv, der trænger til en tur på strygestålet.
Gruppeformand i SF, Ole Sohn, er på hjemmebane, når han står i sit køkken. Det hænger naturligvis sammen med, at han bruger mange timer netop der.
Når han kommer hjem om aftenen med hovedet fyldt af politik, og skifter blazeren ud med forklædet, forvandler han sig lige så stille til den private Ole Sohn.
- Når jeg laver en middag, slapper jeg af. Og når den så er færdigt en time til halvanden efter, kan jeg se resultatet af min indsats. Det kan man ikke i politik, for der kan der godt gå flere år, siger han og fortsætter:
- Og så er det rart at blive mindet om, at livet også har andre værdier. Når min kone og jeg arbejder så meget, som vi gør, er måltidet der, hvor vi kan høre, hvad hinanden har lavet i løbet af dagen. Så kan man lige finde ud af, at man lever, og hvem det nu er, man er gift med, griner han.
|
Ole Sohn opdagede tidligt, at måltidet har andre funktioner, end blot at stille sulten. Som handelsrejsende var hans far på farten fra tidlig mandag morgen til sen fredag aften. Men om lørdagen havde han til gengæld helt fri.
- Vi havde så en tradition, at når min bror og jeg kom fra skole om lørdagen ved frokosttid, lavede han hakkebøffer med bløde løg og spejlæg. Og så fik min bror og jeg lov til at dele en hel Tuborg Squash. Det var fantastisk, husker han.
Som 16-årig gik han ud af skolen, og det første job han fik, var som ungkok på en campingplads på Tåsinge. Her mødte han en dag en gammel skipper, der manglede en til madlavningen på skibet. Og sådan gik det til, at han stak til søs og blev skibskok.
- Min mor troede, det var en joke. Hun mente jo ikke, at jeg kunne finde ud af at lave mad. Så lærte hun mig at lave brun sovs til frikadeller, bøffer og karbonader. Det kommer man sgu langt med, slår Ole Sohn fast.
- Siden dengang har det faktisk været min store interesse at lave mad.
|
Med årene har hans gastronomiske repertoire gennemgået en gedigen udvikling. Godt hver anden bog i reolen er en kogebog, og i haven står drivhuset, der om sommeren bugner af chilifrugter, hvidløg, tomater og krydderurter.
Det er nemlig ingredienserne i de måltider, der skal imponere konen og vennerne i weekenden.
Men søndagen står i børnenes og pizzaens tegn, som hans egne lørdage stod i hakkebøffens og faderens tegn.
- Da vores børn var små, begyndte vi at lave pizza om søndagen. Og næsten hver søndag i 30 år, har vi lavet pizza, fortæller han og understreger, at opskriften naturligvis er blevet forfinet med årene.
- I starten var det i bradepande. Men i dag, når børnene kommer hjem på besøg, laver jeg det sådan, at de selv kan vælge, hvad de vil have på. Og jeg vil vove den påstand, at jeg er Danmarksmester i hjemmepizza, for jeg laver dem på stenplade og med langtidshævning.