Læs avisen online

Tag på krydstogt med dit favoritband

Kom tættere på dit favoritband ved at bestille plads på et af de skibe, der giver dig et cruise med en ekstraordinær musikoplevelse.

  • 19. februar 2009 10:09
  • c.l.christiansen@sondagsavisen.dk


Tag på krydstogt med dit favoritband

Krydstogt med livemusik, foredrag, stand-up og lignende, bliver mere og mere populært.
Det har længe været muligt at tage på musik-krydstogt, men tendensen hvor firmaer lejer hele skibe til tema-krydstogter er stadigt stigende.
Eksempelvis kan man både opleve jazz, rock eller endda polka-krydstogter.

Et af de krydstogter står firmaet Premier Christian Cruises bag, der 3 gange om året arrangerer krydstogter med retning mod Grand Turk i Vestindien.
Arrangementet hedder K-Love & Family Cruise, og et 4-dages luksus musikkrydstogt koster mellem 3300 og 36000kr. Til gengæld får man så masser af musik og underholdning, samt ophold og mad under hele turen. Destiny er et skib, ejet af Carnival Cruise Lines, hvor kristne bands hylder ideen om, hvor stor verden er, og hvor lille en del man kigger på, når man står og kigger ud mod havet. Det er første gang Premier Christian Cruises lejer et så stort skib som Destiny.
De kristne bands spiller for at hylde Gud, og de 3000 krydstogtgæster får en guddommelig oplevelse undervejs.

Afsted med John Mayer

Sixthman er et andet firma, der organiserer krydstogter, hvor fans kan møde deres store idoler, som f.eks. John Mayer, samtidig med at de kan få en kæmpe musik- og krydstogtoplevelse.
Det er sjovt for fans at stå i kø i skibets restaurant og kunne tage en sludder med trommeslageren fra favoritbandet, eller at møde dem ved poolen, hvor man lige kan få taget et billede sammen med dem.
For bandet giver det også et mere jordnært indtryk af, hvad deres musik egentlig betyder for deres fans.

Sixthman sejler flere gange om året, og på hver tur har cruiset et nyt tema, men altid indenfor musikkens verden.

For mange af artisterne på K-Love cruiset er det som at mødes med familien, når de vender tilbage år efter år.

Find de billigste flybilletter til Miami




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?