Endnu en ny dansk designer har set dagens lys. Mød Signe Møller Jensen.
Signe Møller Jensen er et resultat af mødet mellem asiatisk og skandinavisk kultur. Med en kinesisk mor og en dansk far har Signe Møller Jensen i en alder af bare 30 år allerede oplevet en stor del af verden på tæt hold. Hun er opvokset i både Asien og Europa og har også boet i New York, hvor hun arbejdede for Donna Karan.
|
Signe blev i 2007 uddannet fra Danmarks Designskole, og kort efter startede hun sit eget mærke Fnubbu. Under mærket producerede Signe selv sine første accessories, halstørklæder og halskæder, der blev solgt til venner og bekendte fra hendes værksted. Men der blev også lagt mærke til Signe andre steder fra, hvilket blandt andet gjorde, at hun udstillede på Valcellina Fiber Arts Exhibition i Italien.
|
Den positive feedback på hendes kreationer gav Signe mod på mere, men hun fandt hurtigt ud af, at det var alt for dyrt at lave tingene selv. Med hendes kinesiske forhistorie under armen, fandt hun produktion i Asien og efter et lille års tid kunne hun i efteråret 2008 præsentere sin første kollektion på Copenhagen Vision i Øksnehallen.
|
Signes indtog i modeverdenen har været lidt omvendt i forhold til mange andre designere. Hvor mange starter med at designe tøj for så, længere henne i processen, at lave accessories som et add-on til tøjet, endte Signe med at designe tøj for at have et design til at præsentere sine accessories. Uanset rækkefølgen er Fnubbu helt sikkert et mærke, du vil høre mere til i fremtiden.
|
Fnubbu's første kollektion er på gaden nu og kan købes i blandt andet Nué og This Issue i København, Junk de Luxe i Århus og naturligvis på Artrebels.com.
Modeshow re-visited: Barbara i Gongini
Fair Trade fashion - nu i farver
Fair Trade fashion - nu i farver
Artrebels blog: Farvelade på Nørrebro