Læs avisen online

Helle for klassefesten

Helle Thorning-Schmidt er første deltager i TV2’s Klassefesten, som har premiere på fredag. Her beretter hun om sin skolegang på Vejlebroskolen i Ishøj

  • 29. januar 2009 14:28
  • rt@sondagsavisen.dk
Foto: Privat
Foto: Privat


Helle for klassefesten

Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt glæder sig til at møde sine klassekammerater fra Vejlebroskolen i Ishøj, syd for København.

- Jeg havde en fantastisk god barndom og ungdom i Ishøj. Det bliver sjovt at opfriske minderne, siger hun.

- Jeg holdt og holder utroligt meget af Ishøj. Jeg var borger i Ishøj på en tid, hvor kommunen udviklede sig med rekordfart. I min skoletid fik vi nye skoler hele tiden, vi fik gymnasium, ny ehvervsskole, strandpark, s-toget kom derud og et stisystem, så man kunne færdes trygt overalt. Det var en by, hvor det var rigtigt rart at være ung.

Skoleglad

- Jeg kunne godt lide at gå i skole, jeg kunne godt lide at lære noget og jeg kunne lide det sociale samværd.

Helle Thorning-Schmidt var en dygtig elev. Hendes karakterer lå i top, især i yndlingsfagene matematik, dansk og engelsk.

- For mig handlede det ikke om karakterræs. Jeg tror bare, at jeg lavede mine lektier, fulgte med i timerne og var glad for skolen og fagene, lyder forklaringen på de gode karakterer.

Men der var tid til andet end at læse lektier og følge med i det rent boglige. Musik og mode stod også på skemaet.

- Jeg lyttede til alt lige fra Abba til Shit og Chanel, til Shubidua og Kim Larsen. Al dansk musik. Og det holder jo endnu. Det er stadig tekster, man kan synge med på, siger hun.

Smart i fattig-firserne

Helle Thorning-Schmidt bliver rost for at være en både køn og elegant kvinde. Også i folkeskolen var hun genstand for beundrende blikke.

- Ha, ha, det har jeg ikke så mange kommentarer til. Men jeg har lige siddet og set nogle skolebilleder, fordi vi jo skal lave Den Store Klassefest. Det er ikke alle frisurer i klassen, der var så kønne, som man ser det i dag. Men jo, jeg gjorde noget ud af det, for at være pænt og smart. Jeg har altid godt kunne lide at gøre noget ud af det.

Politikerens skoleforløb på Vejlebroskolen fandt sted i både 70’erne og 80’erne . Og Helle Thorning-Schmidt kan sagtens huske, at der var forskel på de to årtier.

- 70’erne var sådan lidt mere hippiagtige, hvor 80’erne var lidt mere businessagtige. Jeg husker 80’erne som en lang historie om arbejdsløshed, unge der ikke kunne få uddannelse og praktikpladser. Det var virkelig fattigfirserne.

Glødende antimobbe-aktivist

Til gengæld var begrebet mobning ikke et stort problem på skolen.

- Jeg tilhører den årgang, hvor man begyndte at tale om tingene, havde klassens time og diskuterede mobning, og hvor ubehageligt det var for dem, der blev udsat for det. Mine klassekammerater minder mig også om, at vi diskuterede mobning, og at jeg var meget aktiv i antimobbekampagner. Det støder mig stadig enormt, når børn ikke kan gå i skole uden at blive generet af andre børn. Det kan give sår for livet.

- I dag er vi blevet langt bedre til at forstå, hvor hårdt det kan ramme dem der bliver udsat for det. Vi er blevet meget bedre til at gøre noget ved det i de enkelte skoler. Der findes ikke et barn i kongeriget, som ikke er blevet klar over i de mindste klasser, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. På den måde er det blevet bedre, men der er langt igen. Det er mit indtryk, at man gør meget på skolerne, men deter klart et område, hvor vi skal sætte endnu mere ind, siger den nuværende partiformand og fortsætter:

- Her er det godt at det er lykkedes at gøre børnehaveklassen obligatorisk. Det er den bedste måde til at sikre, at alle børn får en ordentlig start på skolen. Særlig for indvandrerbørn er det godt at have en mellemvej fra børnehave og den egentlige skolegang.

Tre ønsker

Helle Thorning-Schmidt har tre ønsker for folkeskolens fremtid:

- Folkeskolen skal være for alle. Det betyder, at den faglige kvalitet skal være utrolig høj. Hvert enkelt barn skal hver dag stå på tæer for at lære lidt mere. Uanset hvilke forudsætninger, de kommer med.

- En folkeskole, der er fuldstændig blind for, hvor eleverne kommer fra, om det er et bogligt hjem eller ikke. Det er vigtigt at vi bruger folkeskolen til at alle børn får en chance for at yde deres bedste og blive så dygtige som overhovedet muligt.

- Vi skal passe på folkeskolen og bibeholde den som et bærende element i vores samfund og vores fællesskab.

Foto: Privat




Henter rating;

Hvad synes du om denne artikel?

Hvad synes du om denne artikel?